Johansens Stamtræ

Alle har en tråd til Johansen
Prøv at klikke på "ANER"
og på "KORT" for at se hvor familien kommer fra.

Nyheder


Billeder

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Gothold Ernst Emil Bodenhoff
Gothold Ernst Emil Bodenhoff
Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Ophav: Sonne, Carl Christian (9.4.1845-17.9.1919) fotograf
Materialet er fri af ophavsret 
  26 jun. 2020
Edvard Emil Beuse
Edvard Emil Beuse
Foto: Korsør Slægtshistorisk Forening

Kig ind og se hvad slægtforskerne i Korsør kan tilbyde 
  26 jun. 2020
<b>Carl Harald Mønster</b>
Carl Harald Mønster
Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Ophav.Most, Carl Peter Herman (28.11.1826-17.9.1900) fotograf
Materialet er fri af ophavsret 
  26 jun. 2020

 
  26 jun. 2020
<b>Helsingør Byfoged 1911</b>
Helsingør Byfoged 1911
Peter Richard Edvard Abrahamsen.
Anholdt for Betleri og Tyveri. Dom afs. 28/3 11 
  26 jun. 2020

Dokumenter

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Udsætterprottekold 1867
Udsætterprottekold 1867
København 
  19 jul. 2020
Mandskøn døde 1970 København
Mandskøn døde 1970 København
Kilde:
Marianne Lindberg 
  14 jul. 2020
Kvindekøn døde 1970 København
Kvindekøn døde 1970 København
Kilde:
Marianne Lindberg 
  14 jul. 2020
Register 1920
Register 1920
København 
  14 jul. 2020
<b>Studenterne fra 1874</b>
Studenterne fra 1874
 
  25 jun. 2020

Kirkebog

 Ikon   Beskrivelse   Kirkegård   Status   Knyttet til   Sidst ændret 
Kirkelig viet 1882
Kirkelig viet 1882
Hvam 
     4 aug. 2020
Fødte kvindekøn 1886
Fødte kvindekøn 1886
Hvam 
     4 aug. 2020
Fødte kvindekøn 1883
Fødte kvindekøn 1883
Hvam 
     4 aug. 2020
Fødte kvindekøn 1864
Fødte kvindekøn 1864
 
     4 aug. 2020
Mandskøn døde 1870
Mandskøn døde 1870
Hvam 
     4 aug. 2020

Historier

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
<b>Gaardbrand 1895
Øster Kippinge</b>
Gaardbrand 1895 Øster Kippinge
Udskrift af Forhør Nr.38 cont:
Dommeren bemærkede, at Mø1ler Jakobsen allerede i Forhøret den 30. f.M. havde erkjendt at have nægtet Mikkel Andersen at forny sin Paategning paa Vekslen til Landmandsbanken for 300 Kr. og fremdeles, at han efter Fremkomsten af Dr. Hansens Skrivelse havde tilladt de forefundne Legemsdeles Jordfæstelse. Denne Skrivelse fremlagdes. Endvidere fremlagdes Skrivelse af 2.ds. fra Brandinspektør Justesen. Skrivelse af 5.ds. fra Københavns Politi paategnet en Rapport fra Sognefoged Poul Simonsen. Do. af 7.ds.fra samme.
Efter Tilsigelse var mødte: Mikkel Andersens Svoger, Gaarejer Christian Andersen Ibsen af Øster Kippinge, der foreholdt den af Mikkel Andersen optegnede Gjæld, forklarede, at Kreditforeningsgjælden af oprindelig 4.400 Kr. formentlig var afbetalt med 300 Kr., at der paa Landbostandens Sparekasses Tilgodehavende 3.600 Kr. er betalt noget Afdrag, og at renter til Juni Termin formentlig er betalt. For denne Skyld er Kpt. Selvskyldnerkautionist. at Kpt. ikke tvivler om, at Mikkel Andersen skylder til hans Svoger, Tømrer Rasmussen i Øster Kippinge, til Kjøbmand Bruhn i Guldborg, til Kjøbmand Petersen, forhen i Guldborg, til Kjøbmand Larsen i Alstrup og til Anders Smed i Alstrup de af Mikkel Andersen anførte Beløb og at Kpt. er bekjendt med, at Mikkel Andersen endvidere skylder Landbostandens Sparekasse mod Kpt.s Kaution 1000 Kr., samt Gaardejer Søren Olsen i Nørre Wedby 100 Kr. og til Kjøbmand Frederik Madsen i Nyekjøbing 30 Kr. Yderligere tror Kpt. ikke, at Mikkel Andersen skylder uden maaske nogle smaa Kjøbmandsregninger. Paa Anledning forklarer Kpt. yderligere, at Mikkel Andersen nok i længere Tid har forekommet Kpt. underlig og i Modsætning til tidligere Tid en Del nedtrykt. Mikkel Andersen har ingenlunde til Kpt. udtalt nogen Hensigt til at tage sit eget Liv, men Kpt. har ej heller talt noget videre med ham siden i Foraaret. Endvidere forklarede Kpt., at Mikkel Andersen, da han i Landbosparekassen havde faaet det foranmeldte Laan mod Kpt.s Kaution, havde lovet at udstede et Skadesløsbrev til Kpt., men dette blev dog ikke udstedt. Endelig tilspurgt om, hvad han tror om Ildens Opkomst, erklærer Kpt., at han muligvis kan tage Fejl, men at han tror, at Mikkel Andersen først har stukket ild paa Gaarden og derefter aflivet sig selv. Ligeledes tror han, at Mikkel Andersen, for at hans Lig ikke skulle blive genkjendt, har kastet fra sig, hvad han havde i Lommen, navnlig en star Kniv, som han plejede at have med sig og en Portemonais af samme Slags, som Kpt. foreviste, nemlig Læderpartemonais med Laas foran paa Siden og Læderoverfald. Forevist de ved Poul Simonsens Rapport af 7.ds. i Brandtomten fundne Gjenstande, en 2bladet Lommekniv med Proptrækker og en Laas til en Pengepung, erklærer Kpt., ikke at have set Mikkel Andersen i Besiddelse af en Kniv som den anførte, men at laasen passer til Portemonais, som Mikkel Andersen og tidligere hans far længere tid tilbage have brugt.

Anholdte gjentog sin Benægtelse af at vide om Kjæden havde været hendes Mands Eje og benægtede bestemt, at Nøglen nogensinde havde været hendes Mands. Hun erklærer at have forstaaet hendes Mands Udtalelser i det fremlagte Brev, om den Synd, hvorfor han beder Gud og sine Børn om Tilgivelse, som om denne Synd bestod i, at han ville tage sig af Dage, ikke som om han derved ville antyde, at han ville begaa den Synd at brænde Stedet. Anholdte blev mindet om hendes Mands Udtalelse i Brevet om, at hans Spor ikke ville kunne findes, men hun erklærer, at hun efter Mandens Bortrejse i Lørdags og Modtagelse af Brevet havde troet, at Manden ville udvandre til Amerika. Hendes Mands Anførte Brev modtog hendes Søn Christian af Postbudet i Mandags Eftermiddags Kl. ca. l, og blev det hende bragt af Sønnen hos Feder Jensen Bonde, hos hvem hun den gang var, og hvor hun aabnede og læste Brevet, hvorefter hendes Søn læste det. Og tilspurgt, hvorfor hun ikke ved hendes Afhøring i Mandags Aftes talte om Brevet, erklærer hun, at hun i Fortvivlelse over Brevet og deres Ejendoms Brand ikke kunne omtale det. Hun benægter at have set hendes mand efter, at han i Lørdags Middags havde forladt Hjemmet og at kunne forklare noget om, hvor han har været, efter at han i Søndags Aftes var gaaet fra Nørre Alslev Station. Endelig benægter hun, og erklærer sig rede til at beedige, at hun har haft nogen Del i ildebranden, og at hun ved, hvorledes Ilden er opkommet. Endelig forsikrer hun, og erklærer sig ligeledes rede til at beedige ikke at have nogen som helst Kundskab om eller blot tænkt sig Muligheden af, at hendes Mand ville afbrænde Gaarden, hvad hun saa meget mindre kan tro, at han har haft i Sinde, som hun saa lettelig selv kunne indebrænde. I saa Henseende betydede Dommeren hende, at der havde ikke været nogen Grund for hende til at nære en saadan Frygt, eftersom Branden fandt Sted ved højlys Dag, og hun umulig kunne undgaa at spore Ilden, inden den var naaet saa vidt, at der kunne være Frygt for ikke at komme ud af Huset.
Anholdte, der derefter fremstod, benægtede ligeledes at kjende de i Retten værende Gjenstande, Uhrkjæden og Nøglen, og erklærede med Hensyn til Nøglen, at den bestemt ikke hørte til Huset. Der var kun en større Nøgle til Huset, nemlig Nøglen til Yderdøren til Stuehuset, og den plejede altid at sidde i Laasen, men denne Nøgle lignede i ingen Maade den tilstedeværende Nøgle.
Med Hensyn til Brevets Ankomst, dets Læsning forklarer han ganske som hans Moder. Ligeledes forklarer han som Moderen om grunden til, at han ikke omtalte det fra Faderen modtagne Brev. Endelig benægter ogsaa han at kunne meddele nogen Oplysning om Aarsagen til Ilden eller at have vidst eller have haft nogen Anledning til at tro, at hans Fader skulle have paasat Ilden. De anførte Udtalelser i Faderens Brev erklærer han at have opfattet, som om Faderen havde paatænkt at tage sig af Dage eller mulig at udvandre til Amerika, hvad Faderen dog aldrig havde Udtalt at tilsigte. Kpt. erkjender, at Brevet er hans Faders Haandskrift. Tjlspurgt om, hvem de i det fremlagte Brev er, og hvem de antage at Mikkel

Andersen har besøgt i København, erklærer begge Anholdte, at den omtalte Valdemar er de Anholdtes Søn og Broder, der tjener hos Gaardejer Jacob Rasmussen i Vester Kippinge, og at Manden og Faderen havde en Halvsøster ved Navn Cathrine i København, der var gift med en Smed ved Holmen, Vilhelm Larsen, boende i Nyboder, Sct Paulsgade 1.Sal, og at sidstnævntes Datter Cathinka Vilhemine er gift med Typograf ved Politiken, William Jørgensen. Hvorvidt Mikkel Andersen under sit Besøg i København har været hos nogen af disse, ved de ikke.

Dommeren bemærkede, at han ved Eftersyn i Pantebøgerne havde fundet, at Mikkel Andersen havde tinglyst Gjæld:
Efter Obl .af 2., læst 27.Jan.1881
Kreditforeningen til 5% 4.400 Kr.
Efter Do af 13., Læst 15. juni 1886 til Gaardejer hr. Andersen Ibsen 1000 kr.

En Aftægt til Mikkel Andersens Forældre, kapitaliseret til 2.600 Kr. er bortfaldne, eftersom begge Aftægtsnyderne er døde. I saa Henseende bemærkede de Anholdte, at Gjælden til Kreditkassen er nedbragt, men at de ikke ved, hvor meget. At der formentlig er Kautionister for Gjælden, men at de ikke ved, hvem disse er, og at de overhovedet ikke kjendte Mandens og Faderens pekuniære Forfatning, som han aldrig har omtalt for dem. De vide saaledes ikke, hvad Mikkel Andersen skylder udover de i hans Skrivelse anførte Beløb. Mikkel Andersen ejer Matr.Nr.21 og 22a, Øster Kippinge af Hartkorn 3 Skp., 3Fjk. 1/2 Alb. og 1 Td., 0 Skp., 3 Fjk., 3/4 Alb. Samlet GI. Skat 34 og 56 Kr. og Matr. Nr.1u af Vaalse Inddæmning i Nr. Wedby Sogn af Hartkorn 2 Fjk.,3/4 Alb.
Da der efter de fremkomne Oplysninger er begrundet Anledning til at tro, at Mikkel Andersen selv har paasat Ilden og derefter aflivet sig selv, formentlig ved Hængning, og da der ikke er nogen fornuftig Grund til at tro, at nogen af de Anholdte har medvirket til Ildspaasættelsen, fandt Dommeren, at det ikke var forsvarligt eller til nogen Nytte at arrestere de Anholdte, hvorfor de bleve demitterede.
Endelig fremlagde Dommeren en i Dag modtaget Skrivelse fra Formanden for Falsters mindre Landejendomsbesidderes Brandforsikringsselskab, belagt med Udskrift af Selskabets Taksationsprotokol og Gjenparter af Mikkel Andersens og Sønnen Chr. Andersens Løsøreassurancepolicer, samt bemærkede, at Brandinspektør Justesen mundtligt havde meddelt Dommeren, at Mikkel Andersens Bygninger var aasurerede for 5000 Kr.

Forhøret udsat.

Politiretten hævet 
  20 apr. 2020
Lavsprotokol 1831
Lavsprotokol 1831
År 1931 den 30 juni var Holbech respestive snedkerlav i magistretens overværelse for åben lade forsamlet hvor da snedkersvend Frederik Jacob Grelle efter at have forfærdiget mesterstykke der af herværende lav var erkjendt forsvarligt, blev som mester antaget og som sådan hermed i protokollen antaget. 
  2 apr. 2020
Skifteprotokol 1851
Skifteprotokol 1851
Holbæk Byfoged. Skifteprotokol 1840-1853

Aar 1851, den 29. Januar blev for Skifteretten anmeldt, at Muurmester Johan, Christoffer Dithmer heraf Byen, 80 3/4 Aar gammel, i Dag er afgaaet ved Døden efterladende sig hans Hustru, Johanne, Cathrine Dithmer ,samt fø1gende Livsarvinger, nemlig: En Søn Muurmester Hans Peter Dithmer, 49 Aar gl. ,bosat heri Byen, en Datter Cathrine Margrethe Grelle, født Dithmer, gift med Snedkermester Grelle heri Byen, en Søn Johan Christian Dithmer, der er afgaaet ved Døden, men har efterladt sig tvende Døttre, nemlig Birthe Marie Dithmer, 20 Aar gl., ugift og Johanne Cathrine Dithmer, 4 Aar gl.,begge opholdende sig hos moderen i Næsby ved Stranden, en Datter Anne Lisbeth Dithmer, 40 Aar gl.,ugift, umyndig og opholder sig paa Bjergbygaard, en Søn Jesper Gottlieb Dithmer, Muurmester heri Byen, 35 Aar gl., en Datter Dorthea Magdalene Dithmer, f.5.Nov.1819, ugift, umyndig og opholdende sig paa Frederiksgave i Fyen, og en Datter Johanne Frederikke Fischer, født Dithmer, gift med Malermester Fischer heri Byen. Muurmester H.P. Dithmer begjærede paa egne og sine Medarvingers Vegne Skifteforhandlingen udsat, indtil den Afdødes Begravelse var tilendebragt, hvilket af Skifteretten blev indrømmet.

Aar 1851,den 8.Februar mødte for Skifteretten Johanne Cathrine Dithmer, født Petersen, Enke efter den under 29.f.M. afdøde Muurmester Johan, Christoffer Dithmer, tillige med hendes Lavværge Muurmester Andreas Petersen heraf Byen og begjærede Skifte og Deling mellem hendes og den Afdødes fæles Børn og Børnebørn, i hvilken Anledning hun erklærede, at Værdien af Boets Eiendele udgjør 88 Rd 5, samt Boets Gjæld, der alene Indskrænker sig til Omkostningerne ved Afdødes Begravelse, udgjør 54 Rd 4. Af Boets Arvinger mødte Muurmester Hans Peter Dithmer, Jesper Gottlieb Dithmer samt Snedkermester Grelle og Malermester Fischer. Paa de øvrige Arvingers Vegne mødte som Tilsynsværge Malermester Bjergager heraf Byen. Bemeldte Personer erklærede, at den skete Angivelse af Boets Værdi og Gjæld er rigtig og at de mod samme intet vidste at erindre. Den efterlevende ægtefælle med Lavværge bemærkede, at da Restbe1øbet af Boets Værdi efter Fradrag af Gjælden ikke var tilstrækkeligt til at dække det Be1øb, som hun ifø1ge Loven er berettiget til at udtage forlods af Boets masse til Dækning af hendes Begravelsesomkostninger, vil der formentlig ikke kunne blive Spørgsmaal nogen Arvedeling, hvorimod hun begjærede sig Boets Eiendele til Dækning af Gjælden og den hende tilkomne Godtgjørelse til hendes egen Begravelse. 
  2 apr. 2020
Dannebrogsmand 1927
Dannebrogsmand 1927
Veteran Jens Christensen
Levnedsbeskrivelse.
Jeg er født i Volling Sagn, Viborg Amt den 11. august 1841.
Da jag var 7 år gammel, Kom jeg ud at tjene. Jeg husker tydeligt treårskrigens Tid (1848-50).
Min Skolegang var til Balling Skole. Efter Konfirmationen blev jeg tjenestekarl. Tjente på Lille Egeborg, da krigen 1864 udbrød. Blev udskrevet til hæren og rejste over Ålborg til København. Efter Rekrutskolen gjorde jeg tjeneste på Als fra 3. Maj 1864. Senere på Fyn og i Fredericia.
Efter krigen tog jeg Plads som Avlskarl. I 4 år bestyrede jeg en gård i Vejby. 1873 blev jeg gift og forpagtede en Gård i Ejstrup. I 1883 købte jag min Kones Fødegård i Ejstrup. I 1895 døde min Kone af et hjerteslag. I 1897 giftede jeg mig med min afdødes kones søster. I 1908 døde min 2. Kone.
I mit første ægteskab havde jeg 3 Børn: Torolf Kristensen, Lærer i Vinkel ved Viborg. Magnus Kristensen, Lagerforvalter ved F.D.B. i Skive. Dagmar Kristensen, gift med Valdemar Bertelsen, Lem.
I 1914 solgte jeg min gård i Ejstrup for 27.000 Kroner. I 1916 Flyttede jeg til Skive.
Jeg bor hos min søn Magnus og svigerdatter Mette Kristensen. De har 7 Børn, som et min daglige Glæde. Offentlige bestillinger har jeg ikke haft videre af.
Nu stunder det mod Afslutningen.
Jeg kommer når den store mester kalder.
Jens Kristensen 
  9 okt. 2017
Dannebrogsmand 1918
Dannebrogsmand 1918
Værft arbejdsmand i Ekvipageafdelingen
Hans Peter Ludvig Hansen
Levnedsbeskrivelse

Jeg er født i Rørvig den 28. December 1856 som søn af Lods og Gaardmand Hans Jensen og Hustru Bodil. Efter min Konfirmation i Aaret 1871 gik jeg til Søs som Kok, Jungmand og Matros med Sejlskibe i Fart pa Nord og Østersøen i 3 Aar, hvorefter jeg lærte Snedkerprofessionen. Efter udstaaet Læretid gik jeg atter til Søs i Egenskab af Tømmermand, Baadsmand og 2den Styrmand med Sejl ogDampskibe i Fart paa Nord og Sydamerika samt Afrikas Vestkyst
Under men Sejlads til disse Lande oplevede jeg meget af Interesse, og enkelt af disse Rejser skete under vanskelige og farefulde Forhold (Lidelsen og Savn, Pest om Bord, Mangel paa Proviant og Grundstødninger).
I Aaret 1882 lod jeg mig afmønstre for at aftjene min Værnepligt ved Søværnet som befaren Matros, under denne var jeg udkommanderet med Torpedobaad nr. 1 og Panserbatteriet Odin.
Efter min Hjemsendelse fra Tjenesten fik jeg Arbejde paa Orlogsværftet (Flaaden) i ca. 1 Aar, hvorefter jeg blev antaget som Værfts Arbejdsmand i Ekvipageafdelingen den 1. Oktober 1883, og som saadan forrettede jeg Tjeneste i de første 6 Aar som Telefonist i Nyholms Vagten og Resten af min Tjenestetid som Bud hos Ekvipagemesteren.
Den 29. Januar 1909 modtag jeg Hæderstegnet for 25 Aars god Tjeneste ved Søværnet og Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1918
I Aaret 1883 – den 30. September – indgik jeg Ægteskab med Ane Dorthea, født Hansen, Datter af Fisker Hans Jeppesen og Hustru Maren.
Jeg har 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, som alle leve, men min Hustru døde i 1911
Hans Peter Ludvig Hansen
Værftsarbejdsmand i Ekvipage Afd. 
  9 okt. 2017

Tidsskrifter

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
<b>Berlingske Politiske og Avertissementstidende</b>
Berlingske Politiske og Avertissementstidende
I Henhold til Lov af 1ste Marts 1889 bekjendtgjøres herved,
at jeg har modtaget Anmeldelse om,at Frands Thorvald Bjørn
driver Handel i Odense under Firma ”Th. Bjørns Colonial-, Vin-
og Delicatessehandel” som eneste ansvarlig og til Underskrift berettiget Deeltager.
Rhomas Peter Vilhelm Bjørn har Brocura.
Magistraten i Odende, den 27de Juni 1893 
  23 jul. 2020
Anmeldelser, bekjendtgjorte i Statstidende i Decenber Maaned 1922
Anmeldelser, bekjendtgjorte i Statstidende i Decenber Maaned 1922
Firmaet M. Mauritzen & Søn driver
Haandværk. Martin Albert Mauritzen og
Robert Johannes Ekstrøm Mauritzen er de
ansvarlige Deltagere. 
  15 jul. 2020
<b>Fædrelandet 1874</b>
Fædrelandet 1874
Døde. København 
  23 jun. 2020
<b>Aalborg Amtstidende 1912</b>
Aalborg Amtstidende 1912
Jacob Brandt
En bolig for Præsteenker.


Afdøde Direktør Jacob Brandt
Har bestemt, at hans Villa i Søllerød
Skal indrettes til en Bolig for Præfteenker
og holdes i samme Stand som
ved hans Død. Han har henlagt en
tilstrækkelig Sum dertil. 
  20 jun. 2020
<b>Jyllandsposten 1912</b>
Jyllandsposten 1912
Jacob Brandt.
Om fhv. Direktør i Det forenede Dampskibsselskab. Jacob Brandt, der som kort meddelt er afgaaet ved Døden, skriver »B. T.« bl. A.:
Med Jacob Brandt er en i sin Tid meget omstridt og ofte uretfærdig bedømt Mand gaaet bort. Nu efter hans Død vil Dommen over hans Gjerning herhjemme i vort største Dampskibsselskab sikkert lyde langt mildere, maaske netop fra Steder i Offentligheden, hvor man angreb ham mest uretfærdig. Jacob Brandt hører i hvert Fald til de Personligheder. der har sat deres Mærke i Udviklingen af dansk Søfarts- og Forretningsliv i Slutningen af sidste Aarhundrede og Begyndelsen af dette.
Brandt. der var Præstesøn, født i Vestindien og opdraget i en vendsysselsk Præstegaard, knyttedes til D. F.D. S. som Direktør i 1896 paa et Tidspunkt, hvor Selskabet Tilstand var særdele kritisk. Selskabet indre Organisation havde aldrig været særlig fast, fremgaaet som Selskabet var af en Sammenslutning af flere Smaaselskaber. Efterhaanden som det fra den indenrigske Fart arbejdede sig mere og mere ud paa Verdensfragtmarkedet, blev Bristen paa moderne Organisation føleligere, og Selskabet stod paa den Tid. da Brandt blev Direktør, overfor en indre Krise.
Brandt blev paa dette Tidspunkt den rette Mand. Energisk begyndte han i 1896, da han endelig havde ladet sig overtale til at modtage Direktørstillingen, paa at reformere Selskabets indre Forretningsgang og ryddede hensynsløst op i gammel Slendrian, medens adskillige Funktionærer brat fik deres Afsked.
Hans Fremgangsmaade rejste en Storm af Vrede mod ham, der fik Udslag i voldsomme Angreb i en Del af Pressen. Man stod ganske uforstaaende overfor hans Hensigter. Han havde imidlertid en Bestyrelse bag sig, der støttede ham. og han havde sørget for at faa tilstrækkelig Direktørmyndighed. Han red alle Storme af, og han gav D. F. D. S. en ny indre Organisation, hvorpaa der kunde bygges videre. Her ligger hans Fortjeneste, og den er stor, thi Brandt havde Øje baade for de Folk, der duede, og dem. der ikke duede, og skaffede efterhaanden Selskabet den Stab af virkelig gode Medarbejdere, uden hvilken ingen Fremgang er mulig.
Hans Optræden under den store Havnestrike er velkjendt. Mod hans sejge, energiske Modstand prellede Fagforeningernes Overgreb af. Og dog var Brandt en Ven af den dygtige Arbejder og vidste vel, hvad en saadan var værd. Men han hævdede til det yderste Overledelsens Bestemmelsesret og fandt sig ikke i Anarki.
Paa de andre Omraader, hvor et saa stort Selskabs administrerende Direktør skal vise sin Dygtighed, slog Brandts Begavelse og Udvikling derimod ikke helt til. I Forholdet til andre Rhederier vilde han frem med Magt, hvor klog Politik havde paabudt at fare med Lempe. Og han indviklede D. F. D. S. i en Kække Stridigheder mod fremmede Selskaber, af hvilke den mest. skæbnesvangre blev Striden med Tyskerne, der voldte store Tab. Brandt savnede Verdensblikket og de diplomatiske Evner, som hos en lille Nations Forretningsmænd maa erstatte den Støtte, Magten giver. Han blev til det Sidste Den noget stridbare Østersørheder og forstod i hvert Fald i Begyndelsen vanskelig den Fremtid, Der laa for dansk oversøisk Skibsfart, naar denne grebes an paa rette Maade. Amerikalinien magtede han aldrig helt skjønt gode Konjunkturer en Tid bar godt med for ham.
Blandt led vistnok i de sidste Aar af sin Direktørtid under Spirerne til den Sygdom, der nu har lagt ham i Graven, og den Svækkelse, dette bibragte hans Handlekraft, bidrog maaske til, at han i 1905 opgav sin Stilling og frivillig trak sig tilbage.
Det vil imidlertid nu blive indrømmet af Alle. at Brandt havde en Mission at udføre i D. F. D. S. og ogsaa udførte den. Det var et utaknemligt Hverv for ham personlig at være den, der skulde rydde op, og Offentligheden herhjemme gjorde ham det ikke lettere. Men han gik dog vistnok i sin Grav med Følelsen af, at man mere og mere anerkjendte hans Arbejde paa dette Punkt, og dette var ham sikkert en Tilfredsstillelse.
Efter sin Afsked i 1905 tilbragte Brandt sine sidste Aar paa sin store Villa i Holte. Sygdommen havde Tag i ham. Thi den før saa energiske og forholdsvis unge Mand havde ganske opgivet Forretningslivets Kampe og interesserede sig tilsidst væsentlig kun for sine Blomster og Drivhuse.
Brandt var ugift. Han var dekoreret med Dannebrogsordens Ridderkors og flere fremmede Ordner. 
  20 jun. 2020

Dødsattester

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Dødsattester 1857
Dødsattester 1857
København 
  21 jul. 2020
Dødsattester 1890
Dødsattester 1890
København 
  20 jul. 2020
Dødsattester 1937
Dødsattester 1937
Gentofte 
  14 jul. 2020
Dødsattester 1952 København
Dødsattester 1952 København
Kilde:
Marianne Lindberg 
  14 jul. 2020
Dødsattester 1907
Dødsattester 1907
Kønemhavn 
  25 jun. 2020

Personer

 ID   Efternavn, Fornavn   Født/Døbt   Beliggenhed   Sidst ændret 
I7603 
Schmidt, Carl Claus Næss Møller 
f. 20 okt. 1882  Hvam, Viborg  5 aug. 2020
I7608 
Schmidt, Claus Næss 
f. 3 mar. 1871  Hvam, Viborg  5 aug. 2020
I6234 
Røgind, Caroline 
f. 1804  Århus  4 aug. 2020
I7605 
Schmidt, Marie 
f. 3 feb. 1886  Hvam, Viborg  4 aug. 2020
I7596 
Schmidt, Peder Johannes 
f. 20 mar. 1825  Ålsø  4 aug. 2020

Familier
     
 ID   Mands ID   Mands navn   Kvindes ID   Mors Navn   Gift   Sidst ændret 
 F2460 
 I7598  Peder Mörch Schmidt  I7604  Karoline Bolette Andrea Vorsøe  28 jan. 1882  4 aug. 2020
 F2463 
 I7612  Vilhelm Adolph Worsøe        4 aug. 2020
 F2462 
 I7610  Ebbe Worsøe  I7611  Johanne Bolette Struck    4 aug. 2020
 F2461 
 I7596  Peder Johannes Schmidt  I7609  Mette Marie Asor Christense Worsøe  31 okt. 1856  4 aug. 2020
 F2459 
 I7596  Peder Johannes Schmidt  I7600  Leopoldine Scharlotte Møller  8 apr. 1870  4 aug. 2020


Program fra The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Bendt Johansen.