Johansens Stamtræ

Alle har en tråd til Johansen
Prøv at klikke på "ANER"
og på "KORT" for at se hvor familien kommer fra.

Historier

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 16» Næste»     » Lysbilledshow

Aftægtskontrakt

Jeg underskrevne Jens Hansen tilstaar og hermed vitterliggør. at jeg I dag ved at have skrevet Skjøde paa Gaarden Matr. No.24 A. Rørvig, derved har forpligtet mig til, ligesom jeg har forpligtet efterfølgende Eiere af bemeldte Ejendom at tilsvare mine Forældre. Hans Jensen og Bodil Jensen følgende for deres Livstid gjældende

1. I de tre vestre Fag af den til Gaarden hørende Stuebygning er jeg pligtig til paa min Bekostning at indrette for mine Forældre en passende Aftægtsboliq bestaaende af Stue, Kjøkken og pisekammer samt en egen Skorsten og egen Indgang. I Stuen lader jeg opsætte en Kakkelovn og indretter i det hele taget Boligen efter mine Forældres egen Anvisning og saadan, som de ønske det, ligesom mine Forældre naturligvis er berettigede til at udtage af Gaardens Bohave, hvad de formener at have brug for paa Aftægten og forøvrigt raade over efter forgodtbefindende. Nær ved Aftægtsboligen, paa et for mine Forældre bekvemt Sted, giver jeg dem plads til Ildebrændsel i et særligt aflukket Rum, hvortil kun mine Forældre have adgang og nøgIer. Denne Aftægtsbolig holdes aarligt vedlige af Gaardens Eier saavel udvendig som indvendig uden udgift for mine Forældre i nogen Henseende.
Til Havejord udlægger jeg mine Forældre en Tredjedel af Gaardens Have fra den Nordre Ende, hvilken Jord mine Forældre gjøre sig saa nyttig, som de ville og kunne det. Det er i øvrigt en Selvfølge, at mine Forældre at beholde deres Ret til fri og uhindret Adgang overalt paa Eiendommen, dens Mark og Eng, samt Ret til Afbenyttelse af de overalt værende Indretninger, navnlig til af Gaardens Vand at tage det fornødne til eget brug.
2. Til Underholdning for mine Forældre leverer jeg eller Gaardens efterfølgende Eiere dem aarlig, saa længe de leve, følgende DeIe in Natura, nemlig:
4 Tdr Rug
2 Tdr toradet byg
4 Skjæpper Malt
2 Skjæpper Hvede
3 Tdr.Kartofler
6 Lispund fersk og godt Flæsk
6 Pund Fedt
2 slagtede fede Gæs
2 Lispund Faarekjød
12 pund ost og kontant 160 Kroner, skriver et Hundrede Tredsindstyve Kroner. Endvidere ugentlig 3 Pund nykjernet Smør og daglig 2 Potter nymalket Mælk i Tiden Maj til November og 1 Pot nymalket Mælk i Tiden November til Maj.
Foranstaaende Aftægtsydelser, der skulle være i enhver Henseende af gode og forsvarlige Varer og tilbringes mine ForæIdre ind i deres Bolig, bliver at levere til føIgende Tider, nemlig: Pengene, Fødevarerne og MaItet med Halvdelen hver 1.Maj og Halvdelen 1.November. De øvrige DeIe ved Markedstid eller kort forinden, hvis mine Forældre ønske det.
Endeligen er Gaardens Eier pligtig tiI at græsse og fodre 2 Faar og deres Yngel, saaledes som disse hvert Aar er, hvilke Faar og Yngel mine Forældre alene have Raadiqhed over.



Knyttet tilJens Hansen

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 16» Næste»     » Lysbilledshow




Program fra The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Bendt Johansen.