Johansens Stamtræ

Alle har en tråd til Johansen
Prøv at klikke på "ANER"
og på "KORT" for at se hvor familien kommer fra.

Tidsskrifter


Match 1 til 50 fra 69     » Kun miniaturer

    1 2 Næste»

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1
<b>Aalborg Amtstidende 1909</b>
Konkursboer
Aalborg Amtstidende 1909 Konkursboer
Snedkermester Ole Peter Jensen af Hjøring,
Skuftes s. D., kl. 4, til Fordringers
Prøvelse m. v. (Samme Skrifteret). 
 
2
<b>Aalborg Amtstidende 1931</b>
Aalborg Amtstidende 1931
Vor kære Fader, Svigerfader og Bedstefader,
Lars Th. Fogtmann,
er Søndag Morgen afgaaet ved Døden.
Helium, den 14 December 1931.
Paa Familiens Vegne:
Laurentia Have, født Fogtmann.
Begravelsen foregaar fra Hellum Kirke
Torsdag den 17. ds., Eftermiddag
Kl. 2. Salmebog benyttes. 
 
3
<B>Aalborg Amtstidende 1936</b>
Aalborg Amtstidende 1936
Dødsfald anmeldt
for Skifteretten i Aalborg og Nørresundby. 
 
4
<b>Aalborg Amtstidende 1966</b<
Aalborg Amtstidende 1966
Dødsfald

Fru Laurentia Have. Fjerritslev,
er død, 79 aar. Fru L. Have, der
stammede fra Helium, boede i
mange aar i Skæve, hvor hendes
mand var lærer ved Karmisholt
skole Efter mandens død for nogle
aar siden flyttede fru L. Have
til Helium og derefter til Fjerritslev,
her boede hun hos en datter
og svigersøn
Hun efterlader flere børn. 
 
5
Aalborg Amtstidende 1969 Bekendtgørelser
I Budolfi kirke vies paa lørdag
sygeplejeelev frk. Vibeke Jespersen,
datter af ejendomsmægler Martin Jespersen,
Østerbro 24, Aalborg, og
arkitekt Hauert Bent. Wedfeldt,
søn af handelsgartner H. W. Jensen,
Fredensgade 14. Skive.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
6
<b>Aalborg Stiftstidende 1882</b>
Aalborg Stiftstidende 1882
Viet her i byen 
 
7
<b>Aarhus Amtstidende 1906</b>
Aarhus Amtstidende 1906
Ægteviede
I Frue kirke den 25de Februar:
Underofficer Thorvald Aaes og Mariane Sørensen. 
 
8
<b>Aarhus Amtstidende 1947</b>
Aarhus Amtstidende 1947
Jordedærd

Under stor Deltagelse begravedes i Gaar fra Galten Kirke fhv. Mejeribestyrer Sigurd Aaes, Galten.
I Følget saas mange af Omegnens Mejeribestyrere og Aarhus - Skanderborg Amts Mejeriforenings Fane stod Æresvagt ved Baaren. Der var mange smukke Kranse og Dekorationer, bl. A signerede fra Aarhus Amts Mejeriforening, Andelsmejeriet Marienlund og Galten Haandværker- og Borgerforening.
Pastor Dyreborg. Storring. Holdt en smuk Mindetale, i hvilken han omtalte afdøde som en trofast Mand over for sit Arbejde, Hjem og Hustru og en god Fader for sine Børn. Han beholdt til det sidste sine Ungdomsidealer, som var Trofasthed mod sin Næste og med sin Gud.
Ved Graven talte afdødes Søn. Lærer Ejner Aaes. Hasselager. som takkede for Deltagelsen.
Efter Begravelsen samledes Følget i Afholdshotellet til en Mindehøjtidelighed, hvor der blev talt af Mejeribestyrer Rasmussen, Korsholm ved Hinnerup, Gdr. Holger Birk. Galten, Mejeribestyrer Christensen,
Skovlund, Lærer Byrjalsen og Ejner Aaes. 
 
9
<b>Aktuelt 1974</b>
Aktuelt 1974
Vor kære mand og far
typograf
Hans Namensen
er stille sovet hen den 1 1. oktober 1974
Annelise Nahmensen
Helle og Hanne

Bisættelsen finder sted lørdag den
19 oktober kl. 13.00 fra Sundby
kirke (Amagerbrogade) Kbhvn
------------------------------
Vor kære bror
typograf
Hans Namensen
har fået fred den 1 1. oktober 1974
Søskende
Bisættelsen finder sted lørdag den
19 oktober kl. 13.00 fra Sundby
kirke (Amagerbrogade) Kbhvn 
 
10
<b>Borgerlig Ægteskab</b>1932
Borgerlig Ægteskab1932
Ægteskaber, lyste i København 
 
11
<b>Chauffør bortfører en
Husassistent i sin auto</b> 1923
Chauffør bortfører en Husassistent i sin auto 1923
I Lørdags mødte en Chauffør, Christian Andre Jacobsen, Nyborggade 26,
i Politirettens 2. Afdeling, efter Anmeldelse af Husassistent Ellen Sørensen, Trepkasgade 3.
Det var en næsten mere end romantisk Historie, der laa til Grund for Anmeldelsen.
En Lørdag Aften ved 10-Tiden i forrige Maaned havde Husassistenten paa Trianglen
henvendt sig til Chaufføren og spurgt, hvad Turen til Trepkasgade vilde koste.
Uden at svare, lukkede Chauffør Chr. Andre Jacobsen Autodøren op og puttede
Husassistenten ind i Vognen, slog Døren i efter hende og kørte saa med 40 Kilometers
Fart ad Strandvejen, hvor Husassistenten, der næsten var sindssyg af Skræk og Rædsel,
udfor Tuborg sprang ud af Autoen.
Dommeren var mest tilbøjelig til at lade Chaufføren anholde og Sagen henvise til kriminel Behandling.
Men da Husassistenten i Virkeligheden ingen Overlast havde lidt, slap han med en Bøde paa 120 Kr.
Og 60 Kr. til Husassistenten som Erstatning for ødelagt Tøj. 
 
12
<b>Dagbladet 1923</b>
Dagbladet 1923
Dødsfald.
Grosserer G. M. Grunth.

Den bekendte Forsikringsmand grosserer G.M. Grunth er i morges afgaaet ved Døden under et Hospitalsophold. Han havde været svagelig i længere Tid og efterhaanden opgivet sine mange Forretninger. Georg Marcus Grunth var født den 25. August 1851; Faderen var Krigsraad og en Broder er den tidIigere Hovedbogholder i Kgb. oetr. Brandforsikring Julius A. Grunth. En Aarrække var han Rejsende for et Hamborgsk Firma, tog 1879 Borgerskab her i Byen og blev 1882 Hovedagent for nævnte Brandforsikring.
1887 stiftede den virksomme og meget fagkyndige Mand Handelsstandens Sygeforsikringsselskab ”Haand i Haand”, der siden blev et Aktieselskab. Banebrydende var hans Indførelse af kombineret Syge- og Ulykkesforsikringsform.
I Aaret 1900 fratraadte han Ledelsen heraf og fortsatte sit eget Handels- og Assurance-Firma i ny Form sammen med Grosserer Emil Petersen, der siden sidste Januar, da Grunth traadte ud, styrer Firmaet sammen med sim Søn. Grunth, der ogsaa var Fader til Syge- og Ulykkesforsikringsselskabet ”National”, var fra 1885 - 1900 Formand i Bestyrelsen for Handelsforeningen af 1864.
Den Afdøde efterlader Enke, født Frankel, og to Børn., Kunsthandler Kai Grunth og Fru Cornelia Grunth gift med Professor Poul Grunth. 
 
13
<b>Dagbladet 1927</b>
Dagbladet 1927
Min kæer mand,
Helgo Namensen,
er deb 15. Maj afgaaet ved Døden
Agnes Namensen,
Bisættelsen har fundet Sted. 
 
14
<b>Dagens Nyheder 1905</b>
Dagens Nyheder 1905
Sjelden Familiefest.

Torsdag den 27. April fejrer Brødrene, Grosserer G.M. Grunth og Fuldmægtig i det kgl. Octroierede Brandassurancekompagni Julius Grunth kunne begge paa Torsdag fejre deres Sølvbryllup.
Begge Sølvbrudene ere ligeledes Søskende. Den sjeldne Dobbeltfest fejres ved en middag paa den kgl. Skydebane. 
 
15
<b>Dagens Nyheder 1932</b>
Dagens Nyheder 1932
80 Aar i Dag.
Kammerherre, Oberstløjtnant E. Bodenhoff.


en højtanset Officer og Hofkavaller, en anerkendt Forfatter, Oberstløjtnant Ernst Gotthold Emil Bodenhoff, fylderi Dag 80. Han er født 1 Norge af danske Forældre, og valgte tidligt den militære løbebane,idet han 21 Aar gammel blev Sekondløjtnant og 3 Aar senere Premierløjtnant ved 20. Bataillon i Aarhus. Senere gjorde
han en Række Aar Tjeneste ved Livgarden, ogsaa som Kompagnichef, i Indtil han 1901 forfremmedes til Oberstløjtnant og Chef for Læssøes gamle Bataillon i Fredericia, for et Par Aar senere at blive forsat til 15. Bataillon i Kastellet. Helbredet svigtede Imidlertid, og han afbrød selv en meget lovende Karriere ved 1905 at søge Afsked. Han saa vel nok selv for mørkt paa sin Tilstend og det manglede da heller ikke paa Henstillinger til ham om at opgive sin Beslutning. Han vilde Imidlertid gaa, og mere end 25 Aar er nu forløbet af et Otium, som Kammerherren har nyttet til Studier og et Forfatterskab, der viser .ham som en varm Fædrelandsven og en nænsom og livfuld Fortæller. De fleste af hans Bøger staar paa Skellet imellem Historie og Digtning og giver navnlig pietetsfulde Milieuskildringer fra svunden Tid.
Bedst er vel nok Skildringerne fra Sønderjylland, ”Mellem Heltegrave” og ”Minderige Egne”. Fra sin Slægts
Traditioner har B. skabt en Række personalhistoriske Skildringer af høj kulturhistorisk Værdi. f. Eks. ”Hofliv under tre Konger". ”Den gamle General". Hans sidste Bog, ”Dømt til døden”, udkom under Verdenskrigen.
Oberstløjtnanten er Kavaleren af den gamle Skole, en fint kultiveret Mand og en anset Officer. 
 
16
<b>Dagens Nyheder 1954</b>
Dagens Nyheder 1954
Vor kære Far og Svigerfar
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Jan og Gytte Bodenhoff.
-----------------------------------------
Min kære Broder
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Willie Bodenhoff.
----------------------------------------
Min kære Onkel og Kompagnon
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Ib Bodenhoff.
---------------------------------------
Vor kære Chef, Grosserer
Max Bodenhoff
er afgaaet ved Døden den 26 ds.
Personalet Firma Max Bodenhoff
Begravelsen finder Sted fra Søllerød
Kirke Onsdag den 1. December Kl. 13. 
 
17
<b>Dagens Nyheder 1954</b>
Dagens Nyheder 1954
Dødsfald
Grosserer Max Bodenhoff

Grosserer Max Bodenhoff er i Gaar afgået ved Døden i sit Hjem i Charlottenlund, 67 aar gammel.
Max Bodenhoff blev kendt som den Erhvervsmand, der indførte Royal Skrivemaskinen og Hollerith Hulkortsystemet i Danmark, men som ikke vilde være Funktionær for andre Da han for nogle Aar siden fik tilbudt en Direktørpost for et Datterselskab af International Business Machines, som det var Meningen at
oprette her i Landet for at faa Salget af Hollerith-Maskiner ind i en anden Form, sagde han nej Tak. Han vilde være en fri Købmand, der ikke skulde spørge en Bestyrelse til Raads. Siden den Tid solgte han ikke Hollerith, men IBM gav ham en Dollarpension, der var højere end den største danske Embedsmandsgage,
som Tak for hans Pionerindsats i Danmark for Hulkortsystemet. Max Bodenhoff var Søn af Oberstløjtnant,
Kammerherre Bodenhoff Han begyndte i smaa Kaar den Forretning, som i Dag staar som en af Landets største indenfor sin Branche. Stærkt medvirkende til hans Sukces var hans Forstaaelse af Reklamens Betydning. Da han ved Forretningens Start i 1911 knapt Havde Penge til at betale Hotelregningerne, naar han besøgte Provinsen, fandt han paa at tage Landet rundt med sine Skrivemaskiner, først i Campingvogn o siden i Sejlkutter, hvilket vakte betydelig Opsigt og virkede som en glimrende Reklame. Han Havde som Valg sprog, at man aldrig skal opsætte en Sag, saa den bliver vanskelig.
Grosserer Max Bodenhoff var medstifter af Foreningen af Importører af Skrivemaskiner i Danmark og i en periode dennes Viseformand. I 1947 valgtes han til Kasserer og Medlem af Bestyrelsen for Shakespeare-Selskabet, og videre kan nævnes Formandsposter for Dansk Lejrklub og for A/S Sylet.
En Søn, Repræsentant Jan Bodenhoff, virker i Firmaet, som han i de senere Aar har drevet sammen med Grosserer Ib Bodenhoff.
Begravelsen finder sted fra Søllerød Kirke Onsdag Eftermiddag. 
 
18
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede
Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1898</b>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1898
Fabrikant Christian Juncher, Læderhandler Laurits Ferdinand Falkenberg og
Forretningsfører Peter Andersen, alle af Randers, anmelde, at Aktieselskabet
Rander Damp-Garderobe og kemisk Tøjrensningsanstalt driver
Farveri og kemifl Tøjrensning i Randers, hvor Forretning I kontoret findes.
Bestyrelsen bestaar af Anmelderne. Selskabet« Love er af 29de April 1898.
Aktiekapitalen andrager 4500 Kr., fordelte i Aktier paa 500 Kr.,
alle lydende paa Ihændehaver og fuldt indbetalte.
Ret til at tegne Firmaet har to af Bestyrelsens Medlemmer i Forening.
Bekjendtgjørelse til Aktionærerne behøver ikke al finde Sted i offentlige Tidender.
Randers Magistrat, den 30te April 1898. 
 
19
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1884</>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1884
Bedrageri.

Efterat det under 2 Brødre Frederik og Lauritz Nahmensens Ophold i Stadden i October f. u. var kommet paa Tale imellem dem, at man kunde forskaffe sig Penge ved at forfalske Postanvisninger, bleve de, efter at være ankomne her til Staden, den 26de f. M. enige om at iværksatte en saadan Plan. Ifølge en mellem dem i den Anledning truffen Aftale, rejste Lauritz næste Dag til Roskilde, hvor han paa Postexpeditionen Indbetalte et Beløb af 2 Kr. 26 Øre, som han pr. Postanvisning, hvortil Blanketten blev udfyldt af vedkommende Postexpedient efter hans Opgivende, lod afsende til Andersen, Vestergade 20, 1ste Sal, Kjøbenhavn. Her havde Frederik samme Dag leiet Logis, og ved at angive sig som Adressaten, fik han den 28de f. M. Postanviisningen udleveret gjennem Postvæsenet.
Dagen efter forfalskede han Anviisningen, idet han rettede Talangivelsen af Beløbets Størrelse fra 2 til 62 Kroner og Bogstavangivelsen fra To til Toogtreds, samt for at sikkre sig mod Opdagelse forandrede Angivelsen af Adressen fra Vestergade til Vestervoldgade, hvorhos han underskrev Kvitteringpaategningen paa Bagsiden: A. Andersen Vestervoldgade 26, Kjøbenhavn, uden herved at sigte til nogen bestemt Person. Samme Dag viste han Postanviisningen i dens saaledes foreliggende Skikkelse til Broderen Lauritz, der hjalp ham med at gjøre Forfalskningen noget mindre iøjnefaldende, hvorefter Anviisningen blev overgivet til Frederiks Hustru der var vidende til de foretagne Falsknerier, forat hun kunde faae en Dreng til at hæve Beløbet, der skulde anvendes til fælles Fordeel. Hun formaaede ogfaa en Dreng, der var uvidende om Sagens Sammenhæng, til at aflevere Anviisningen paa Post postcontoiret her i Staden, men her blev Forfalskningen, der var saa kjendelig, at Ingen uden aabenbar Uforsigtighed herved knude opdaget, forinden Beløbet blev udbetalt. Frederik Nahmensen havde endvidere gjort sig slyldig i Bedrageri ved svigagtig at pantsætte en til 40 Kr. vurderet Frakke, som hans Moder paa hans Vegne havde leiet af en Strædermester her i Staden. Under den ved kriminalretten indledende Undersøgelse imod de Tiltalte bleve disfe, af hvilke Frederik Nahmensen er 22 Aar gl., hans hustru 21 Aar, og Broderen Lauritz Nahmensen, 19
Aar gl., belagte med Arrest, og ved Dommen, der affagdes i løverdags, bleve Arrestanterne ansete med
Forbedringhuusarbejde, Frederik i 1 Aar, Lauritz 8 Maanneder; Arrestantinden idømte Fængsel paa Vand og Brød i 6 gange 5 dage. 
 
20
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1910</b>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1910
Min kære Mand, fhv. Stationsforstander
Theodor Fr. Posselt
er Lørdag den 14de ds. afgaaet ved Døden.
Charlottenlund, den 15de Maj 1910.
Cornelia Posselt,
født Grundth
Begravelsen sker i Stilhed 
 
21
<b>Det Fri Aktuelt 1955</b>
Det Fri Aktuelt 1955
Agnes Kornmod
født Nahmensen,
"Mette"
29.11.1913
1.9.1995
Familien
Bisættelsen finder sted tirsdag den 5. september
kl. 14.30 fra Bilund Kirke 
 
22
<b>Dramaet paa falster. 4.10.1895</b>
Dramaet paa falster. 4.10.1895
I mandags aftes holdt øvrigheden Brandforhør. Andersens Hustru kom først for og kunne forklare, at Ilden var udbrudt i Staldlængen.
Men netop som den 24 aarige Søn, der har hjulpet faderen med Driften, blev kaldt ind, gjorde han Forsøg paa hemmeligt at stikke noget til Moderen.
Det viste sig at være et Brev der blev beslaglagt af Retten. Brevet var skrevet af Mikkel Andersen og var 8 Sider stort.
Det indeholdt en Tilstaaelse af, at hans pekuniære Omstændigheder var saa slette at han ikke saa nogen Udvej
Dagen i Forvejen havde han gjort Forsøg paa at faa en af sine Naboer til at forny en forfalden Veksel, men da dette mislykkedes forlod den sidste Rest af Mod ham, og han besluttede at dø, da han ikke kunne udholde den Tanke, at han skulle jages fra hans Fødested.
Brevet indeholder desuden en nøjagtig Opgørelse af hvad Andersen skyldte bort ca. 12-14000 kr. Det bærer Poststempel fra Nr. Alslev Station og Familien paastaar først at have modtaget det efter Branden, hvad der ogsaa stemmer med Postbudets Udsagn. 
 
23
<b>Fagenes fest i København 1950</b>
Fagenes fest i København 1950
Fra den vellykkede Fagenes fest
på Københavns stadion i går
bringer vi nedenfor slutresultaterne i
de mange forskellige konkurrencer:
 
 
24
<b>Fagmeddelser 1954</b>
Fagmeddelser 1954
Bygningsarbejdere bemærk!
Hans Erik Livio Lisborg,
Møllevej 73, Svendborg, er slettet
af vort forbund paa grund af restance.
Glarmestersvendenes Forbund
i Danmark,
Chr. Lorentzen, formand 
 
25
<b>Folkets Avis - København 1917</b>
Folkets Avis - København 1917
Løsninger:
Løsning paa Præmieopgaven,
Firkantet Nød i forr Nr.:
De øvrige Præmietagere:
Agnes Burchardt, Tårnby pr Kastrup
Amager. 
 
26
<b>Fredericia Social-Demokrat 1935</b>
Fredericia Social-Demokrat 1935
Skuespillerinde Elga Falle Fallesen
faar Lytterne at høre Fredag Aften kl. 21,40. 
 
27
<b>Frit Folk 1953</b>
Frit Folk 1953
Kulde-dødsfald
KØBENHAVN (Privat).
En ældre mand blev i aftes ramt
af et ildebefindende på gaden i
københavn, formodenlig på grund af
kulde. Han bragtes til rigshospitalet,
men umiddelbart efter døde han. Han
blev senere identificeret som den
65-årig snedker Einer Butzkowsky,
Smedegade 14. 
 
28
<b>Gårdbrand 2.10.1895
Gårdbrand 2.10.1895
Branden i Ø. Kippinge
Fra en Korrespondent i Kjøbenhavn her ”Aalborg Amtstidende” modteget følgende Brev om Mikkel Andersens Ophold i Kjøbenhavn:
Gaardmand Mikkel Andersen kom til Kjøbenhavn Lørdag Eftermiddag og tog ind på Gjæstgiveriet ”Gardergaarden” paa Vestergade. Her plejede han at tage ind, naar han kom til Byen. Han fortalte Væretn, at han vilde blive nogle Dage, og saa kunde han jo vente med at betale sin Regning til den sidste Dag
Søndag Morgen forlod han Gæstgiveriet uden at vende tilbage. Værten, der ellers ikke mærkede noget Udsædvanligt, fandt dog den Omstændighed mærkelig, at Andersen havde lagt Penge på Bordet som Vederlag for den nat, han havde boet der.
Fra ”Gæstgivergaarden” er Andersen gaaet ud til en Familie på Frederiksberg, som jævnlig i Ferien havde besøgt ham paa hans Gaard.
Her mærkede man straks, at der var Noget, der tyngede ham. Han var nærvøs og urolig og talte om paafaldende Ting. Bl. A. indledede han en Samtale om den Straf, der ventede et Menneske, der selv berøvede sig Livet. Han fortalte endvidere, at han havde glemt sine Penge hjemme og vilde derfor gjerne laane 20 Kroner, til han fik Penge hjemmefra.
Hen paa Eftermiddagen forlod han Familien og er da antagelig gaaet et Sted hen for at Sende det Brev til Sin Kone, som man har fundet hos hende.
 
 
29
<b>Hellum 1956</b>
Hellum 1956
70 Mandag den 17. september fylder fru Laurencia Have, Hellum 70 aar.
Fru Have er enke after lærer Have, Karmisholt i Skæve, der døde for mange aar siden efterladende tre uforsørgede børn. Det var saaledes en stor opgave der blev lagt paa fru Haves skuldre men hun har klaret den paa udmærket maade.
Børnene, to døtre og en søn, er alle gift. En søn er lærer Poul Have Brønderslev. Fru have stammer fra Hellum som datter af afdøde L Fogtmann og bor nu i sin egen hyggelige villa i hjembyen, og hun følger interesseret med i begivenhedernes gang hjemme og ude. 
 
30
<b>Herning Avis 1905</b>
Herning Avis 1905
Min kære Mand
Niels Chr. Falkenberg
er i Dag afgaaet ved Døden, 54 Aar.
Gjellerup Kirkeby, den 29. Juli 1906
Gerhardine Falkenberg
Begravelsen foregaard fra Hjemmet
Onsdag den 2. August kl. 12 
 
31
<b>Herning Avis 1940</b>
Herning Avis 1940
90 Aar. Else Nielsen i ” Hannighøj”

I Begyndelsen af forrige Aarhundrede boede der en FeIdbereder, dvs. Hviclgarver, Joh. Falkenberg
i Skive. Denne Mand havde en Søn, Chr. E., der lærte Skomagerhaandværket i Viborg og derefter slog sig ned som Mester i Gjellerupby i 1864, efter at han var blevet gift med Ane Dortha Nielsen fra Salling.
Dette Par fik fire Børn, hvoraf en Søn, Niels Falkenberg, blev Skomager i Gjellerup, en Datter blev gift med Trikotagehandler Chr. Madsen i Herning, og den sidstlevende af Børnene, Else Kathrine, blev gift med
Jeppe Chr. Nielsen (Lille Jeppe) i Herningby, hvor hun bar levet et halvhundrede Aar - hun er nemlig levende endnu og fylder Fredag den 8. ds. 90 Aar. Trods sin høje Alder er Else usædvanlig rask og aandsfrisk og kan fortælle meget om Livet i gamle Dage.

Læringskaar.

Da Chr. Falkenberg som nylig konfirmeret Dreng skulde r Skomagerlære i Viborg - han var født 1821- flyede Faderen ham nogle Penge, og saa sagde ham: Hold Hus med dem, for du vil komme til at sulte, og naar Sulten bliver for slem, kan du jo købe dig et Stykke Brød! ”Lehrjahr sind schwer Jahr" siger et gammelt tysk Mundheld og det passede her. Naar Lærlingen kom op tidligt om Morgenen, fik han en Kop The og en Meldmad, og det skulde han klare sig med til Middag, medens Svendene fik deres Frokost, men Middagsmaden var baade god og rigelig. Efter Mortensaften skulde han allerede op Kl. 4 om Morgenen, og han Skulde blive oppe til Svendene kom hjem, hvis de var ude, for han skulde trække deres Støvler af.
Juleaftensdag skulde Mesteren nok sørge for, at der var meget at bestille, og det blev derfor sent inden Chr. kunde faa Lov til at gaa hjem til Skive, en Tur paa fire Mil, saa det var ikke mærkeligt, at det unge Menneske var saa forkommen, naar han naaede hjem, at han intet kunde spise.
Men Læretiden fik jo Ende. Det fremgaar af Falkenberg« Vandrebog, der nu gemmes her i Museet, at han havde arbejdet som Svend jos Skomager N. S. Bloch i Viborg fra Juni 1842 til August 43, ” og i samme Tid opført sig tro og flittig”. I 1/4 Aar arbejdede han derefter hos Skomager Lindom i Skive, men saa kom han atter til Viborg, hvor han i 2½ Aar arbejdede hos J. Balling.
Den 26. Oktober 1846 faar Vandrebogen paa Politrkontoret Paategning om, at Falkertberg nu vil rejse til Hanmmerum Herred, og Grunden til, at han flyttede til Gjellerup var den, at en af hans gode Bekendte,
Smed Brix fra Viborg, i Forvejen havde slaaet sig ned i Lund og gerne vilde have Falkenberg her over, men der var desuden flere Proprietærer her paa Egnen, som gerne vilde have en god Skonager hertil. Saa købte Falkenberg en lille Ejendom, et Udflytter sted fra Gjellerupby, hvor de kunde holde et Par Køer, og der sad ham nu og syede med Haanden, til han døde hos Datteren i Herning o. 1911 og var da 93 aar gl.

Elses Bardom.

Else var baade lille, spinkel og svagelig, saa det er et Under, at hun har naaet en saa høj Alder. Som Barn laa hun engang syg i 13 Uger og da fik hun saa megen Medicin, at hun nær var gaaet til. Først da man holdt op med at tylle alt det Skidt i hende, kom hun sig. De havde den meget omtalte Dr. Hoffbaur som Læge. Han var altid gal, naar han kom, og han skældte navnlig ud over den daarlige Vej, der førte til Hjemmet - men ellers var han saamænd god nok, siger Else. Da hun senere blev alvorlig syg, fik hun noget Medicin med sort
Papir om /Flasken, som der ikke maatte komme Lys til. Da Faderen nogle Dage senere var paa Apoteket, spurgte Provisoren til, om Barnet endnu levede. Else gik i Skole til Lærer Sand, men en yngre Broder kom til at gaa til Evald Tang - ja, han var en aparte Karl, men, siger Fortælleren, han gjorde ingen Forskel paa Børnene, og det var vel en af Grundene til, at nogle af de større Gaadmænd tog deres Børn ud af Skolen.
Falkenberg havde et Par Køer, som Else skulde passe. Hun mindedes, at Hyrderne Pinselørdag Aften pyntede deres Kobbelko med en Blomsterkrans, der blev hængt om Hornene (det er et Træk, som
næsten ingen kan buske nu), og hun har været med til at holde Pinsegilde sammen med andre Hyrder paa Laust Krøjgaards Mark de fik Kagemeldmad, kogte Æg, Mjød osv.

Sypige

Moderen kunde sy, og Else havde megen Lyst til at bruge Naalen, derfor kom hun i Sylære, da hun var konfirmeret, forresten sammen med Mine Uglsø fra Sunds; men det var haardt ved hende, fordi hun var svag, thi de sad og syede med Haanden fra Morgen, saa snart det var blevet lyst, til Kl. 12 om Natten, Dag ud og Dag ind. To Sypiger kunde, naar de hængte godt i, sy en Kjole tjene 24 Skilling (50 Øre) - men
det syntes Folk undertiden var for meget!
Den Gang sad man om Aftenen og syede ved det svage Skær fra et Tællelys, og selv om det var ”Skræjerlys”, var det dog en ussel Belysning. Else mindedes, at Faderen en Dag kom hjem med et lille Staalampe med Kuppel, det var Hjemmets første Petroleumslampe, men længe efter klarede de fleste sig mod Tællelys. Efter at Else havde staaet i Lære knapt et Aar arbejdede hun selv som Mester, hun fik sig en
Symaskine og har nu Nr. 3. I 1891 blev hun gift med Jeppe Chr. Nielsen i Herningby. Hans Fader, Niels
Chr. Mikkelsen var Broder til Morten Nørgaard, og deres Forældre havde vist boet samme Sted, hvor
nu Jeppe og Else kom til at bo. Ejendommen var lille, saa Else maatte vel just ikke slide, som mange andre Husmandakoner, men til Gengæld har hun passet fire gamle Folk, sine egne og sin Mands Forældre. Falkenberg blev, som nævnt, 93 Aar, Niels Chr. Mikkelsen blev 84 og hans Kone, der hed Kirstine, blev endog 94 Aar, saa de krævede megen Pasning. Jeppe og Else fik kun et Barn, Ane, der blev gift med Trikotagefabrikant Niels Krøjgaard. Nu bor den gamle Kvinde i den hypermoderne Villa, hvor deres beskedne Hjem laa før, men er Omgivelserne end ændret meget, - der er jo et stort Spring i Udviklingen fra
Tællepraasen til det elektriske Lys, fra Bilæggeren til Centralvarmeanlægget osv. - saa synes Else dog at være den samme som før, og det er saa rart at træffe Folk, der er sig selv under alle Forhold.
H: P: Hansen 
 
32
<b>Herning Avis 1960</b>
Herning Avis 1960
Dødsfald

Fru Maria Næss-Schmidt


Efter længere tids sygdom og svagelighed er fru Maria Næss-Schmidt, Ringkøbing, død paa Røde Kors-hjemmet i Struer, 78 aar. Fru Næss-Schmidt, født Unmack, var en meget begavet dame med store evner til at lede, hvor hun tog en gerning op. Sammen med sin mand, afdøde læge Erhard Næss-Schmidt, kom hun
til Ringkøbing i 1918 fra nabobyen Tim, hvor de havde boet siden 1906.
Et meget stort humanitært arbejde har afdøde udført, og i 1942 fik hun hædersdiplomet fra Røde Kors, og samme aar dekoreredes hun med den finske fortjenstmedalje for hendes store arbejde for det finske folk.
Inden for Røde Kors paa Ringkøbingegnen var hun en ledende personlighed, og hun var udnævnt til
æresmedlem. I en periode var afdøde medlem af Ringkøbing byraad, valgt af de konservative; ogsaa her gjorde hun et stort arbejde, fik bl. a. skoletandplejen indført og ligeledes sundhedsplejerskeordningen.
Ogsaa i menighedsraadet cg værgeraadet har fru Næss-Schmidt virket. Dansk Kvindesamfund var afdødes
hjertebarn. Hun var formand i 17 aar og blev ogsaa. Æresmedlem af denne forening. I 1953 døde læge Næs3-Schmidt, og fru Næss-Schmidt trak sig efterhaanden tilbage fra de store opgaver.
Hun blev ramt af sygdom for nogle aar siden, og kræfterne ebbede ud. Afdøde efterlader sig sønnen, læge Næss-Schmidt, Ringkøbing, og to gifte døtre i København.
 
 
33
<b>Horsens Avis 1954</b>
Horsens Avis 1954
Grosserer Max Bodenhoff, Charlottenlund,
67 Aar. Var en af de ledende,
Mænd indenfor Skrivemaskinebranchen
og beklædte en Række Tillidshverv her.
Han indførte i sin Tid Royal-Maskinen og
bragte Hulkortmaskinen til Verden.
For dette Initiativ var der givet ham en Pension,
større end nogen dansk Embedsmandsgage. 
 
34
<b>HOTELVÆRTER OG RESTAURATØRER</b>
HOTELVÆRTER OG RESTAURATØRER
Jensen, Ole Peter, Hotelejer, f. 2. Juni 1876
i Taars, Hjørring Amt. Gift 2. Juni 1922 med
Karen Jensen, f. Thomsen.
Reservetjener paa Hotel „Skandinavien“,
Hjørring, og Snedkermester i Hjørring 1901—
08, Værkfører paa Riedels Fabrik, Viborg,
1910—21, Indehaver af „Viborg Afholdshotel“,
Gravene, Viborg, 1922—33. Bestyrerbevilling
1933. Bestyrer af Hotel „Dannebrog“, Viborg,
1933—36. 5-aarig Gæstgiver- og Beværterbevilling1. Juni 1936.
Indehaver af Hotel „Dannebrog“, Viborg, fra 1. Juni 1936.
Adresse: Hotel „Dannebrog“, Hjultorvet 3, Viborg. 
 
35
<b>Jyllandsposten 1902</b>
Bekendtgørelser
Jyllandsposten 1902 Bekendtgørelser
 
 
36
<b>Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 1965</b>
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 1965
Hermed tillader jeg mig at bekjendtgøre.
at jeg har optaget min Søn, Ove Mønster, som
Assoié i min Viinforretning, og at denne under Firma
Carl Harald Mønster & Søn,
uforandret vil blive ført som hidtil.
Kjøbenhavn, den 30te juni 1865
Carl Harald Mønster. 
 
37
<b>Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen 1938</b>
Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen 1938
Teatermaler Erik Aage Aaes, Gentofte,
og Gerda Bollerup Lindenborg, f, Bloch, Gentofte
i Rørvig kirke. 
 
38
<b>Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 1846</b>
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 1846
Cupelerede i Viborg den 10de October: 
 
39
<b>Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis 1953</B>
Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis 1953
Dødsfald

Læge Erhard Næss-Schmidt. Ringkøbing, er efter længere Tids tiltagende Svagelighed død 74 Aar gammel.
Læge Schmidt nedsatte sig efter at have været Reservelæge i Hæren. For 47 Aar siden begyndte han I Ringkøbing en Praksis, der fik et betydeligt Omfang. Han bevarede til det sidste sin store Patientkreds 
 
40
<b>Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtstidende 1944</b>
Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtstidende 1944
60 Aar
Grosserer Emil F. Grunth, Oscar Christensens Eftfl.


I Morgen, Onsdag, kan en af Isenkrambranchens kendte og afholdte Grossister. Grosserer Emil F.
Grunth, fejre sin 60 Aars Fødselsdag.
Emil Grunth har med stor Dygtighed forstaaet at lede sine Virksomheder, I. E. Møllers Enke & Co, i København og Horsensfirmaet Oscar Christensens Eftfl. Foruden sin store Forretning her i Landet har Grosserer Grunth drevet en betydelig Handel paa Færøerne, i Estland og Grønland.
Sin UddanneLe begyndte Grosserer Grunth i ung Alder, og den blev grundig. Først Niels Brock og saa i
Koloniallære paa Bornholm, derfra paa ”Købmandshvile”, Folkehøjskolen for unge Handelsmedhjælpere i Nordsjælland. I England fortsaatte han Uddannelsen til 1907, da han gik ind i Firmaet Københavns Smergelfabrik, som han i 1911 overtog sammen med Grosserer Edv. Hvidt.
Som gammel Elev har Grosserer Grunth altid følt sig knyttet til ”Købmandshvile”, og han var medvirkende til at holde Institutionen oppe, da den for et Aar siden var ved at give op. G. er Formand for det af gamle
Elever oprettede ”Fru Ludi Petersens Legat”. 
 
41
<b>Lemvig Folkeblad 1912</b>
Lemvig Folkeblad 1912
Vor lille Rigmor døde i Dag.
Thim Lægebolig, d. 20. Marts 1912.
Marie Næss-Schmidt.
Erhard Næss-Schmidt.
Begravelsen foregaar Onsdag
Kl. 2 fra Kapellet i Ringkjøbing 
 
42
<b>Nationaltidende 1897</b>
Nationaltidende 1897
Vor elskede Datter Vilhelmine Grunth,
15 Aar gammel, døde Dags
Aften etter 5 Dages Sygeleje.
Frederiksberg, denn 27. Novbr. 1897,
Emilie Grunth, Julius Grunth,
født Frankel, Bogholder. Begravelsen skeer i al Stilhed.
Dødsbudskabet bringes kun paa denne Maade. 
 
43
<b>Nationaltidende 1910</b>
Nationaltidende 1910
Begravelser. Torsdag.
Søndre Kapel ved Fasanvejen.
Fhv. Stationsforv.
Theodor Posselt, kl. 2. 
 
44
<b>Nationaltidende 1913</b>
Nationaltidende 1913
I Dag døde min elskede Mand,
Johan Christian Falkenberg,
i sit 84 Aar.
Randers, 29. Januar.
Paa Børns og egne Vegne.
Nicoline Falkenberg.
Begravelsen finder Sted Søndag
2. Februar lil. 2'/4
fra Kapellet. 
 
45
<b>Nationaltidende 1916</b>
Nationaltidende 1916
Begravelser.
Lørdag.
 
 
46
<b>Nationaltidende 1925</b>
Nationaltidende 1925
Min kære mand, forhv, Hovedbogholder
Julius Grunth
døde stille og roligt Lørdag den 27. December
Paa Børns Svigerbørns og egne Vegne
Emilie Grunth
f.Frankel

Bisættelsen har efter Afdødes Ønske
fundet Sted i dybeste Stilhed. 
 
47
<b>Nationaltidende 1928</b>
Nationaltidende 1928
En af Ringkøbings kendte Læger, Dr. Erhard Næss-Schmidt bliver i Morgen halvtreds, og der forestaar ham sikkert en festlig og bevæget Dag, da han er overordentlig skattet og afholdt af sit store Klientel. Erhard Næss-Schmidt er født i Haverslev ved Aalborg, hvor hans Fader var Distriktslæge. Han er Student fra Aalborg Skole af Aargang 1897 og blev medicinsk Kandidat 1904. Efter at have været Vikar og Anmnuensis, blev han Reservelæge ved Hærens Epidemihospital og Sessionslæge. En Tid lang var han derpaa knyttet til forskellige Hospitaler og Kandidat paa Boserup Sanatorium. Desuden studerede han Otologi og Dermatologi. I 1906 slog Dr. Næss-Schmidt sig ned i Tim, og her virkede han i en betydelig Praksis, indtil han i 1915 flyttede til Ringkøbing, hvor han et Par Aar efter blev Jernbanelæge. Han er en af Byens stærkest beskæftigede Læger, og hans Virkekreds rækker langt udenfor Ringkøbings Grænser. 
 
48
<b>Nationaltidende 1937</b>
Nationaltidende 1937
Maskinmester af 3. Grad
Thorvald Aaes
forlader i Dag Søværnets
Tjeneste paa grund af Alder. 
 
49
<b>Nationaltidende 1942</b>
Nationaltidende 1942
Dødsfald
Kammerherreinde
Mathilde Bodenhoff


En fin, gammel Dame, Kammerherreinde Mathilde Bodenhoff, født Mønster, er i Gaar død paa sin Villa ”Mathildehus” i Søllerød, 79 Aar gammel. Hun var Datter af den store Vinhandler Harald Carl Mønster paa Kongens Nytorv og blev i 1883 gift med orfatteren, daværende Premierløjtnant i Livgarden, senere Kammerherre, Oberstløjtnant Ernst Bodenhoff. Fuldt og helt gik hun op i sin Mands Gerning, baade medens han endnu var i Hæren og efter at han i 1905 havde forladt den for paa ”Mathildehus” helt at hellige sig sit Forfatterskab. Fra Garderdagene stod de vor nuværende Konge nær, og naar Majestæten var paa ”Sorgenfri”, aflagde han dem regelmæssigt Besøg. Hun forstod at gøre Hjemmet hyggeligt og festligt, og i 1933 fejrede de her deres Guldbryllup. Aaret efter døde Kammerherren, men hun blev boende paa ”Mathildehus” gjorde det til det yndigste Samlingssted for Børn og Børnebørn. I sine efterladte Memoirer, udgivet af Sønnen, Fuldmægtig Willie Bodenhoff, under Navnet: ”Dengamle Kammerherre”, har Kammerherre Bodenhoff sat sin Hustru det skønneste Minde.
Kammerherreinden efterlader sig tre Sønner, Kontorchef i D.F.D.S. Emil Bodenhoff, Grosserer Max Bodenhoff og Fuldmægtig i Udenrigsministeriet Willie Bodenhoff. 
 
50
<b>Nationaltidende 1944</b>
Bekendgørelser
Nationaltidende 1944 Bekendgørelser
Vor kære Søn, Mand og Far
Johan-Henrik Bruun
døde fra os Lørdag d. 18. novbr.
Th. og Litte Bruun.
Birthe Bruun.
Alex og Annemarie.

Begravelsen har fundet Sted. 
 

    1 2 Næste»

Program fra The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Bendt Johansen.