Johansens Stamtræ

Alle har en tråd til Johansen
Prøv at klikke på "ANER"
og på "KORT" for at se hvor familien kommer fra.

Historier


Match 1 til 16 fra 16     » Kun miniaturer

   

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1
Aftægtskontrakt
Aftægtskontrakt
Til aftægtsfolket

Til Ildebrændsel for Aftægtsfolkene leverer jeg og Efterfølgende Eiere dem aarlig i den tørre Sommertid 5 forsvarlige Læs Græstorv. 5 Tønder Kakkelovnskul af god Bonitet og 1/2 Favn Bogebrænde, hvilket frit hjemkøres, saves, hugges og indsættes i Aftægtsfolkenes eget Torve- og Brændehus.
Naar en af Aftægtsfolkene ved Døden afgaar, bortfalder Halvdelen af Fødevarerne, Kartoflerne, Flæsket, Faarekjodet og Pengene. Øvrige Ydelser vedbliver til den længst levendes dødelige Afgang. Naar mine Forældre eller den ene af dem ønsker det, er Gaardens Eier pligtig til at give dem fri Befordring med Fjedervogn, Kusk og 2 Heste til og fra den nærmeste Kjøbstad og til indenfor Herredets Grænser boende Slægt og Venner, dog skal saadan Befordring, der maa vare fra Morgen til Aften, ikke forlanges mere end 5 Gange aarligt og ingenlunde i den travle Pløie- og øosttid.
I Sygdoms og Alderdoms Tilfælde er Gaardens Eier pligtig at pleie og passe mine Forældre efter bedste Evne samt lade hente Medicin, Læge og Præst til dem saa ofte, fornodent gjores.
Ved deres dødelige Afgang bekoste han dem en hæderlig Begravelse efter Sognets Skik og Brug mod herfor som Vederlag, hvad den længst levende maatte efterlade sig med Undtagelse af deres Gangklæder, som ved den længst levendes Død bliver at udlevere til Deling mellem samtlige Børn.
Skulle mine Forældre nogensinde ville forlade Gaarden med deres Aftægt, da er dette dem tilladt, og de kunne frit medtage de Gjenstande, som de havde udtaget til 'Brug paa Aftægten. Ydelserne leveres da som hidtil paa Aftægtfolkenes Bolig, forsaavidt denne er i selve Sognet. I modsat Fald paa det Sted i Sognet, med Undtagelse af Havejord og Befordringen, der bortfalder, uden Vederlag og saaledes, at der i Stedet for Smørret og Mælken leveres dem aarlig 140 Kroner, skriver et Hundredefyrretyve Kroner, Halvdelen 1. Maj og Halvdelen 1. November, dog staar det altid mine Forældre frit for at flytte tilbage til deres Aftægtsbolig i Gaarden , hvis de ønsker det, hvorefter Ydelserne indtræder i deres Helhed.
Til Sikkerhed for denne aftægtsmæssige Opfyldelse fra min og efterfølgende Eieres side giver jeg hermed mine Forældre, Hans Jensen og Bodil Jensdatter Prioritet og Panterettighed i den mig efter Skjøde, der tinglystes samtidig hermed, tilhørende Eiendom, Gaarden Matr.No.24 A., Rørvig By og Sogn, Odsherred med de til samme tilhørende lorder, der ere skyldsatte for Hartkorn 1 Td., 7 Sk., 1 Fjk.og 1 Alb. og Gammelskat 30 Rd. 3 Mark med denne Eiendoms øvrige rette tilhørende og Tilliggende. 
 
2
Aftægtskontrakt
Aftægtskontrakt
Jeg underskrevne Jens Hansen tilstaar og hermed vitterliggør. at jeg I dag ved at have skrevet Skjøde paa Gaarden Matr. No.24 A. Rørvig, derved har forpligtet mig til, ligesom jeg har forpligtet efterfølgende Eiere af bemeldte Ejendom at tilsvare mine Forældre. Hans Jensen og Bodil Jensen følgende for deres Livstid gjældende

1. I de tre vestre Fag af den til Gaarden hørende Stuebygning er jeg pligtig til paa min Bekostning at indrette for mine Forældre en passende Aftægtsboliq bestaaende af Stue, Kjøkken og pisekammer samt en egen Skorsten og egen Indgang. I Stuen lader jeg opsætte en Kakkelovn og indretter i det hele taget Boligen efter mine Forældres egen Anvisning og saadan, som de ønske det, ligesom mine Forældre naturligvis er berettigede til at udtage af Gaardens Bohave, hvad de formener at have brug for paa Aftægten og forøvrigt raade over efter forgodtbefindende. Nær ved Aftægtsboligen, paa et for mine Forældre bekvemt Sted, giver jeg dem plads til Ildebrændsel i et særligt aflukket Rum, hvortil kun mine Forældre have adgang og nøgIer. Denne Aftægtsbolig holdes aarligt vedlige af Gaardens Eier saavel udvendig som indvendig uden udgift for mine Forældre i nogen Henseende.
Til Havejord udlægger jeg mine Forældre en Tredjedel af Gaardens Have fra den Nordre Ende, hvilken Jord mine Forældre gjøre sig saa nyttig, som de ville og kunne det. Det er i øvrigt en Selvfølge, at mine Forældre at beholde deres Ret til fri og uhindret Adgang overalt paa Eiendommen, dens Mark og Eng, samt Ret til Afbenyttelse af de overalt værende Indretninger, navnlig til af Gaardens Vand at tage det fornødne til eget brug.
2. Til Underholdning for mine Forældre leverer jeg eller Gaardens efterfølgende Eiere dem aarlig, saa længe de leve, følgende DeIe in Natura, nemlig:
4 Tdr Rug
2 Tdr toradet byg
4 Skjæpper Malt
2 Skjæpper Hvede
3 Tdr.Kartofler
6 Lispund fersk og godt Flæsk
6 Pund Fedt
2 slagtede fede Gæs
2 Lispund Faarekjød
12 pund ost og kontant 160 Kroner, skriver et Hundrede Tredsindstyve Kroner. Endvidere ugentlig 3 Pund nykjernet Smør og daglig 2 Potter nymalket Mælk i Tiden Maj til November og 1 Pot nymalket Mælk i Tiden November til Maj.
Foranstaaende Aftægtsydelser, der skulle være i enhver Henseende af gode og forsvarlige Varer og tilbringes mine ForæIdre ind i deres Bolig, bliver at levere til føIgende Tider, nemlig: Pengene, Fødevarerne og MaItet med Halvdelen hver 1.Maj og Halvdelen 1.November. De øvrige DeIe ved Markedstid eller kort forinden, hvis mine Forældre ønske det.
Endeligen er Gaardens Eier pligtig tiI at græsse og fodre 2 Faar og deres Yngel, saaledes som disse hvert Aar er, hvilke Faar og Yngel mine Forældre alene have Raadiqhed over. 
 
3
Ansøgning om Dansk indfødtsret
Ansøgning om Dansk indfødtsret
Kjøbenhavns Politikammer d. 8. Maj 1911.

Til Kjøbenhavns Magistrat. Ved at tilbagesende hoslagte mig med den ærede Magistrats behagelige Skrivelse af d.25. Marts d.A. tilstillede Andragende med 28 Bilag, hvoriblandt 1 Vandre- og 1 Skudsmaalsbog, hvori Skomager Johan Eduard Julius, Just Hansen anholder om dansk Indfødsret, skal jeg, idet jeg vedlægger genpart af en i Anledning af Andragenet optaget Politirapport, ikke undlade tjenstligt at meddele, at der ved den af Politiet i den omhandlede Henseende anstillede Undersøgelse ikke er frem kommet noget, der for samme Vedkommende kunde være til hindre for, at Andragenet bevilges. 
 
4
Dannebrogsmand 1918
Dannebrogsmand 1918
Værft arbejdsmand i Ekvipageafdelingen
Hans Peter Ludvig Hansen
Levnedsbeskrivelse

Jeg er født i Rørvig den 28. December 1856 som søn af Lods og Gaardmand Hans Jensen og Hustru Bodil. Efter min Konfirmation i Aaret 1871 gik jeg til Søs som Kok, Jungmand og Matros med Sejlskibe i Fart pa Nord og Østersøen i 3 Aar, hvorefter jeg lærte Snedkerprofessionen. Efter udstaaet Læretid gik jeg atter til Søs i Egenskab af Tømmermand, Baadsmand og 2den Styrmand med Sejl ogDampskibe i Fart paa Nord og Sydamerika samt Afrikas Vestkyst
Under men Sejlads til disse Lande oplevede jeg meget af Interesse, og enkelt af disse Rejser skete under vanskelige og farefulde Forhold (Lidelsen og Savn, Pest om Bord, Mangel paa Proviant og Grundstødninger).
I Aaret 1882 lod jeg mig afmønstre for at aftjene min Værnepligt ved Søværnet som befaren Matros, under denne var jeg udkommanderet med Torpedobaad nr. 1 og Panserbatteriet Odin.
Efter min Hjemsendelse fra Tjenesten fik jeg Arbejde paa Orlogsværftet (Flaaden) i ca. 1 Aar, hvorefter jeg blev antaget som Værfts Arbejdsmand i Ekvipageafdelingen den 1. Oktober 1883, og som saadan forrettede jeg Tjeneste i de første 6 Aar som Telefonist i Nyholms Vagten og Resten af min Tjenestetid som Bud hos Ekvipagemesteren.
Den 29. Januar 1909 modtag jeg Hæderstegnet for 25 Aars god Tjeneste ved Søværnet og Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1918
I Aaret 1883 – den 30. September – indgik jeg Ægteskab med Ane Dorthea, født Hansen, Datter af Fisker Hans Jeppesen og Hustru Maren.
Jeg har 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, som alle leve, men min Hustru døde i 1911
Hans Peter Ludvig Hansen
Værftsarbejdsmand i Ekvipage Afd. 
 
5
Dannebrogsmand 1927
Dannebrogsmand 1927
Veteran Jens Christensen
Levnedsbeskrivelse.
Jeg er født i Volling Sagn, Viborg Amt den 11. august 1841.
Da jag var 7 år gammel, Kom jeg ud at tjene. Jeg husker tydeligt treårskrigens Tid (1848-50).
Min Skolegang var til Balling Skole. Efter Konfirmationen blev jeg tjenestekarl. Tjente på Lille Egeborg, da krigen 1864 udbrød. Blev udskrevet til hæren og rejste over Ålborg til København. Efter Rekrutskolen gjorde jeg tjeneste på Als fra 3. Maj 1864. Senere på Fyn og i Fredericia.
Efter krigen tog jeg Plads som Avlskarl. I 4 år bestyrede jeg en gård i Vejby. 1873 blev jeg gift og forpagtede en Gård i Ejstrup. I 1883 købte jag min Kones Fødegård i Ejstrup. I 1895 døde min Kone af et hjerteslag. I 1897 giftede jeg mig med min afdødes kones søster. I 1908 døde min 2. Kone.
I mit første ægteskab havde jeg 3 Børn: Torolf Kristensen, Lærer i Vinkel ved Viborg. Magnus Kristensen, Lagerforvalter ved F.D.B. i Skive. Dagmar Kristensen, gift med Valdemar Bertelsen, Lem.
I 1914 solgte jeg min gård i Ejstrup for 27.000 Kroner. I 1916 Flyttede jeg til Skive.
Jeg bor hos min søn Magnus og svigerdatter Mette Kristensen. De har 7 Børn, som et min daglige Glæde. Offentlige bestillinger har jeg ikke haft videre af.
Nu stunder det mod Afslutningen.
Jeg kommer når den store mester kalder.
Jens Kristensen 
 
6
Fæsteprotokol 1811, Rørvig
Fæsteprotokol 1811, Rørvig
Fæsteprotokol Odsherreds Gods Arens Ashlund
Kongelig Majestæts Inspekteur og Forvalter ved det kongelige Odsherredske Gods Gjør hermed bekjendt, at jeg fraa Hans Majestæt Kongens Vegne ifølge det kongelige Amtskammers Ajyrrobation og Ordre til mig af 2. Marts 1811 hermed og fæste til Jens Jensen den udflyttende Gaard nr. 2 i Nakke By, Rørvig Sogn, som Niels Pedersen tilform har afstaaet, bestående af Hartkorn Ager og Eng 6 Td. 7 Sk. 1 Fjk, 1 14/17 Album, hvilken Gaard bemeldte Jens Jensen sin Livstid maa eie, bruge og beholde fraa herskreven Conditioner
Han Svarer og udreder i rette tid alle de af Gaarden gaaende kongelige Skatter, Contributioner, som nu ere eller herefter fraabudne vorde, samt i afgiseter efter Jordebogen aarligt.
Rug: 1td. – 5. Sk. – 3 9/17 Tjk.
Byg: 1td. – 5. Sk. – 3 9/17 Tjk.
Havre: 1td. – 4. Sk. – 3 10/17 Tjk.
Og samt i Hoveri Penge 3 Rd.
Læst inden Dragsholms Birketings Ret Fredagen den 29. marts 1811
Til Indfæstning er betalt 350 Rbs
Nykøbing 30. Srptember 1811
Løvenskjold A. Ashlund 
 
7
Gårdbrand 1895
Gårdbrand 1895
Branden i Ø. Kippinge
Fra en Korrespondent i Kjøbenhavn her ”Aalborg Amtstidende” modteget følgende Brev om Mikkel Andersens Ophold i Kjøbenhavn:
Gaardmand Mikkel Andersen kom til Kjøbenhavn Lørdag Eftermiddag og tog ind på Gjæstgiveriet ”Gardergaarden” paa Vestergade. Her plejede han at tage ind, naar han kom til Byen. Han fortalte Væretn, at han vilde blive nogle Dage, og saa kunde han jo vente med at betale sin Regning til den sidste Dag
Søndag Morgen forlod han Gæstgiveriet uden at vende tilbage. Værten, der ellers ikke mærkede noget Udsædvanligt, fandt dog den Omstændighed mærkelig, at Andersen havde lagt Penge på Bordet som Vederlag for den nat, han havde boet der.
Fra ”Gæstgivergaarden” er Andersen gaaet ud til en Familie på Frederiksberg, som jævnlig i Ferien havde besøgt ham paa hans Gaard.
Her mærkede man straks, at der var Noget, der tyngede ham. Han var nærvøs og urolig og talte om paafaldende Ting. Bl. A. indledede han en Samtale om den Straf, der ventede et Menneske, der selv berøvede sig Livet. Han fortalte endvidere, at han havde glemt sine Penge hjemme og vilde derfor gjerne laane 20 Kroner, til han fik Penge hjemmefra.
Hen paa Eftermiddagen forlod han Familien og er da antagelig gaaet et Sted hen for at Sende det Brev til Sin Kone, som man har fundet hos hende.
 
 
8
Gårdbrand 1895
Gårdbrand 1895
Udskrift af Forhør Nr.38 cont:
Dommeren bemærkede, at Mø1ler Jakobsen allerede i Forhøret den 30. f.M. havde erkjendt at have nægtet Mikkel Andersen at forny sin Paategning paa Vekslen til Landmandsbanken for 300 Kr. og fremdeles, at han efter Fremkomsten af Dr. Hansens Skrivelse havde tilladt de forefundne Legemsdeles Jordfæstelse. Denne Skrivelse fremlagdes. Endvidere fremlagdes Skrivelse af 2.ds. fra Brandinspektør Justesen. Skrivelse af 5.ds. fra Københavns Politi paategnet en Rapport fra Sognefoged Poul Simonsen. Do. af 7.ds.fra samme.
Efter Tilsigelse var mødte: Mikkel Andersens Svoger, Gaarejer Christian Andersen Ibsen af Øster Kippinge, der foreholdt den af Mikkel Andersen optegnede Gjæld, forklarede, at Kreditforeningsgjælden af oprindelig 4.400 Kr. formentlig var afbetalt med 300 Kr., at der paa Landbostandens Sparekasses Tilgodehavende 3.600 Kr. er betalt noget Afdrag, og at renter til Juni Termin formentlig er betalt. For denne Skyld er Kpt. Selvskyldnerkautionist. at Kpt. ikke tvivler om, at Mikkel Andersen skylder til hans Svoger, Tømrer Rasmussen i Øster Kippinge, til Kjøbmand Bruhn i Guldborg, til Kjøbmand Petersen, forhen i Guldborg, til Kjøbmand Larsen i Alstrup og til Anders Smed i Alstrup de af Mikkel Andersen anførte Beløb og at Kpt. er bekjendt med, at Mikkel Andersen endvidere skylder Landbostandens Sparekasse mod Kpt.s Kaution 1000 Kr., samt Gaardejer Søren Olsen i Nørre Wedby 100 Kr. og til Kjøbmand Frederik Madsen i Nyekjøbing 30 Kr. Yderligere tror Kpt. ikke, at Mikkel Andersen skylder uden maaske nogle smaa Kjøbmandsregninger. Paa Anledning forklarer Kpt. yderligere, at Mikkel Andersen nok i længere Tid har forekommet Kpt. underlig og i Modsætning til tidligere Tid en Del nedtrykt. Mikkel Andersen har ingenlunde til Kpt. udtalt nogen Hensigt til at tage sit eget Liv, men Kpt. har ej heller talt noget videre med ham siden i Foraaret. Endvidere forklarede Kpt., at Mikkel Andersen, da han i Landbosparekassen havde faaet det foranmeldte Laan mod Kpt.s Kaution, havde lovet at udstede et Skadesløsbrev til Kpt., men dette blev dog ikke udstedt. Endelig tilspurgt om, hvad han tror om Ildens Opkomst, erklærer Kpt., at han muligvis kan tage Fejl, men at han tror, at Mikkel Andersen først har stukket ild paa Gaarden og derefter aflivet sig selv. Ligeledes tror han, at Mikkel Andersen, for at hans Lig ikke skulle blive genkjendt, har kastet fra sig, hvad han havde i Lommen, navnlig en star Kniv, som han plejede at have med sig og en Portemonais af samme Slags, som Kpt. foreviste, nemlig Læderpartemonais med Laas foran paa Siden og Læderoverfald. Forevist de ved Poul Simonsens Rapport af 7.ds. i Brandtomten fundne Gjenstande, en 2bladet Lommekniv med Proptrækker og en Laas til en Pengepung, erklærer Kpt., ikke at have set Mikkel Andersen i Besiddelse af en Kniv som den anførte, men at laasen passer til Portemonais, som Mikkel Andersen og tidligere hans far længere tid tilbage have brugt.

Anholdte gjentog sin Benægtelse af at vide om Kjæden havde været hendes Mands Eje og benægtede bestemt, at Nøglen nogensinde havde været hendes Mands. Hun erklærer at have forstaaet hendes Mands Udtalelser i det fremlagte Brev, om den Synd, hvorfor han beder Gud og sine Børn om Tilgivelse, som om denne Synd bestod i, at han ville tage sig af Dage, ikke som om han derved ville antyde, at han ville begaa den Synd at brænde Stedet. Anholdte blev mindet om hendes Mands Udtalelse i Brevet om, at hans Spor ikke ville kunne findes, men hun erklærer, at hun efter Mandens Bortrejse i Lørdags og Modtagelse af Brevet havde troet, at Manden ville udvandre til Amerika. Hendes Mands Anførte Brev modtog hendes Søn Christian af Postbudet i Mandags Eftermiddags Kl. ca. l, og blev det hende bragt af Sønnen hos Feder Jensen Bonde, hos hvem hun den gang var, og hvor hun aabnede og læste Brevet, hvorefter hendes Søn læste det. Og tilspurgt, hvorfor hun ikke ved hendes Afhøring i Mandags Aftes talte om Brevet, erklærer hun, at hun i Fortvivlelse over Brevet og deres Ejendoms Brand ikke kunne omtale det. Hun benægter at have set hendes mand efter, at han i Lørdags Middags havde forladt Hjemmet og at kunne forklare noget om, hvor han har været, efter at han i Søndags Aftes var gaaet fra Nørre Alslev Station. Endelig benægter hun, og erklærer sig rede til at beedige, at hun har haft nogen Del i ildebranden, og at hun ved, hvorledes Ilden er opkommet. Endelig forsikrer hun, og erklærer sig ligeledes rede til at beedige ikke at have nogen som helst Kundskab om eller blot tænkt sig Muligheden af, at hendes Mand ville afbrænde Gaarden, hvad hun saa meget mindre kan tro, at han har haft i Sinde, som hun saa lettelig selv kunne indebrænde. I saa Henseende betydede Dommeren hende, at der havde ikke været nogen Grund for hende til at nære en saadan Frygt, eftersom Branden fandt Sted ved højlys Dag, og hun umulig kunne undgaa at spore Ilden, inden den var naaet saa vidt, at der kunne være Frygt for ikke at komme ud af Huset.
Anholdte, der derefter fremstod, benægtede ligeledes at kjende de i Retten værende Gjenstande, Uhrkjæden og Nøglen, og erklærede med Hensyn til Nøglen, at den bestemt ikke hørte til Huset. Der var kun en større Nøgle til Huset, nemlig Nøglen til Yderdøren til Stuehuset, og den plejede altid at sidde i Laasen, men denne Nøgle lignede i ingen Maade den tilstedeværende Nøgle.
Med Hensyn til Brevets Ankomst, dets Læsning forklarer han ganske som hans Moder. Ligeledes forklarer han som Moderen om grunden til, at han ikke omtalte det fra Faderen modtagne Brev. Endelig benægter ogsaa han at kunne meddele nogen Oplysning om Aarsagen til Ilden eller at have vidst eller have haft nogen Anledning til at tro, at hans Fader skulle have paasat Ilden. De anførte Udtalelser i Faderens Brev erklærer han at have opfattet, som om Faderen havde paatænkt at tage sig af Dage eller mulig at udvandre til Amerika, hvad Faderen dog aldrig havde Udtalt at tilsigte. Kpt. erkjender, at Brevet er hans Faders Haandskrift. Tjlspurgt om, hvem de i det fremlagte Brev er, og hvem de antage at Mikkel

Andersen har besøgt i København, erklærer begge Anholdte, at den omtalte Valdemar er de Anholdtes Søn og Broder, der tjener hos Gaardejer Jacob Rasmussen i Vester Kippinge, og at Manden og Faderen havde en Halvsøster ved Navn Cathrine i København, der var gift med en Smed ved Holmen, Vilhelm Larsen, boende i Nyboder, Sct Paulsgade 1.Sal, og at sidstnævntes Datter Cathinka Vilhemine er gift med Typograf ved Politiken, William Jørgensen. Hvorvidt Mikkel Andersen under sit Besøg i København har været hos nogen af disse, ved de ikke.

Dommeren bemærkede, at han ved Eftersyn i Pantebøgerne havde fundet, at Mikkel Andersen havde tinglyst Gjæld:
Efter Obl .af 2., læst 27.Jan.1881
Kreditforeningen til 5% 4.400 Kr.
Efter Do af 13., Læst 15. juni 1886 til Gaardejer hr. Andersen Ibsen 1000 kr.

En Aftægt til Mikkel Andersens Forældre, kapitaliseret til 2.600 Kr. er bortfaldne, eftersom begge Aftægtsnyderne er døde. I saa Henseende bemærkede de Anholdte, at Gjælden til Kreditkassen er nedbragt, men at de ikke ved, hvor meget. At der formentlig er Kautionister for Gjælden, men at de ikke ved, hvem disse er, og at de overhovedet ikke kjendte Mandens og Faderens pekuniære Forfatning, som han aldrig har omtalt for dem. De vide saaledes ikke, hvad Mikkel Andersen skylder udover de i hans Skrivelse anførte Beløb. Mikkel Andersen ejer Matr.Nr.21 og 22a, Øster Kippinge af Hartkorn 3 Skp., 3Fjk. 1/2 Alb. og 1 Td., 0 Skp., 3 Fjk., 3/4 Alb. Samlet GI. Skat 34 og 56 Kr. og Matr. Nr.1u af Vaalse Inddæmning i Nr. Wedby Sogn af Hartkorn 2 Fjk.,3/4 Alb.
Da der efter de fremkomne Oplysninger er begrundet Anledning til at tro, at Mikkel Andersen selv har paasat Ilden og derefter aflivet sig selv, formentlig ved Hængning, og da der ikke er nogen fornuftig Grund til at tro, at nogen af de Anholdte har medvirket til Ildspaasættelsen, fandt Dommeren, at det ikke var forsvarligt eller til nogen Nytte at arrestere de Anholdte, hvorfor de bleve demitterede.
Endelig fremlagde Dommeren en i Dag modtaget Skrivelse fra Formanden for Falsters mindre Landejendomsbesidderes Brandforsikringsselskab, belagt med Udskrift af Selskabets Taksationsprotokol og Gjenparter af Mikkel Andersens og Sønnen Chr. Andersens Løsøreassurancepolicer, samt bemærkede, at Brandinspektør Justesen mundtligt havde meddelt Dommeren, at Mikkel Andersens Bygninger var aasurerede for 5000 Kr.

Forhøret udsat.

Politiretten hævet 
 
9
Holbæk Byråd 1892
Holbæk Byråd 1892
Rådhuset fra 1844 havde altid været for lille og efter 1900 blev lokaleforholdene helt umulige. Så kom der i 1908 en forespørgsel fra justitsministeriet om, hvorledes man vilde indrette lokaler til Landsretten, når den i Holbæk skulle nævningedomstol, og samtidig henstillede fængselsvæsnet, at der blev opført en ny arrestbygning. Byråd og amtsråd besluttede da i fællesskab at bygge et nyt rådhus. Beliggenheden diskuteres, men man bestemte sig for en grund i det gamle rådhuses have udvidet med et areal fra fattiggårdens og friskolens haver, egentlig en underlig beliggenhed bag ved byen, i stedet for oppe på hovedgaden. (I 1901 afslog de to råd et meget billigt tilbud om ”postgårdens” gamle grunde til opførsel af et rådhus.) Byrådet vedtog byggeriet den 17. december 1908, og efter anbefaling af Martin Nyrop antoges tegninger og planer af arkitekt Vilh. Fischer (søn af blikkenslager P.I. Fischer, Holbæk.) Arbejdet overtoges af tømmer V. Asmussen og murermester H.P. Dithmer og 18. september 1909 nedlagdes grundstenen. Som konduktør medvirkede arkitekt Vilh. Olsen. Resultatet blev et smugt og festligt hus i Nyrops stil, nok mere festligt end pragtisk indrettet til den daglige administration. Udgifterne androg 278.784 kr., hvoraf byen udredte ca. 89.000 kr. 
 
10
Jordemoder 1834
Jordemoder 1834
Fastansat Jordemoder "Madam" Dithmer, født Sofie Marie Columsee Født i Roskilde, gift Smith, senere gift med Murermester Hans Peter Dithmer, Holbæk
=====================
Eksamensprotokol over Jordemoderelever 3 .0ktober 1834:
Sofie "Smiths Kone": Eksamineret af Fenger Saxtorph og Hoppe .
=====================
Fra "Danmarks Jordemødre" af W Nellemose: Jordemoder eden.

Jeg lover og sværger, at jeg altid vil ha en Gud for Øie i mit fremtidige Kald og af yderste Flid troligen hjælpe Enhver, som min Hjælp begjærer, saavel den Fattige som den Rige. At jeg varligen vil omgaaes med baade Moderen og Fosteret, saa at dem ved min Uagtsomhed eller Forsømmelighed ingen Skade maa tilføies. At jeg ingen Fødsel i Dølgsmaal eller Barnemord vil for tie, som mig kan forekomme, men paa behørige Steder det tilkjendegive, hvem det end maatte være uden Persons Anseelse. At jeg endelig i det mig anbetroede Kald, saavel som i Liv og Levned mig saaledes forholde efter den mig givne Instrux, at Ingen med Guds Hjælp skal have Aarsag i nogen Maade sig over mig besvære.
Saa sandt Hjælpe mig Gud og Hans hel lige Ord. 
 
11
Konkursbehandling 1900
Konkursbehandling 1900
Konkursbehandling 1900 Hugo Adolf Emil Beuse.

Aar 1900 den 2. Januar KI.3 1/4 Efterrniddag mødte i Skiftekommisionen Hugo Adolf Emil Beuse, Skomagermester og begærede sit Bo sat under Konkursbehandling, da han saa sig ude af Stand til at fyldestgøre dine Kreditorer.
Han fremlagde i saa Henseende en skriftlig Rekvisition af D.D. tilligemed en Fortegnelse over sine Aktiver, en Fortegnelse over sine Passiver samt en Specifikation over sit Lager, Indbo og Inventar.
Kpt. bemærkede, at han har Borgerskab som Skomagermester, og at hans fulde Navn var Hugo Adolf Emil Beuse, hans Bopæl er Matthæusgade 15,1., og at han har Forretningslokale sammesteds i Stuen, at hans Bo ikke tidligere har været under Konkursbehandling, og at han ikke ejer fast Ejendom.
Skiftekommisionen tog Kpt's Begæring til Følge og tog hans Bo Under Konkursbehandling. Ors. Canter, som ligeledes være til Stede, antages som midlertidig Bestyrer. Det betydedes Fallenten, at Registreringsforretning viI blive foretaget i Morgen Klokken 12.
Aar 1900 d.3.Januar Indfandt Skiftekommisionen ved R. Clausen, Cand. jur. Laurits Petersen med Betjent Hansen sig i Matthæusgade 15,1. for at afholde Registreringsøg Vurderingsforretning i ovennævnte Skomagers Konkurdbo.
Tilstede var Fallenten, der erklærede sig bekendt med, at det er hans Pligt under Ansvar efter Loven at opgive alt, hvad han ejer.
Kpt. foreviste den af ham lejede Lejlighed bestaaende af en Bolig med 2 Værelser og Køkken paa 1.Sal og en Butik med et lille Værelse i Stuen, samt Værksted over Gaarden.
I Beboelsesboligen fandtes:
1 Chaiselongue 15 Kr.
1 Chaiselongue 15 Kr.
1 ovalt Bord 8 Kr.
1 Kommode 8 Kr.
1 Speil med Konsolskab 30 Kr.
2 KIædeskabe 16 Kr.
1 Regulatoruhr 10 Kr.
1 Symaskine 50 Kr.
1 Vækkeuhr 2 Kr.
1 gl.Flojbord + Sofa 5 Kr.
4 gl.Stole .......
4 Skilderier ..........
1 Hængelampe 2 Kr.
Køkkentøj,Glas og Porcelæn 6 Kr.
2 Fag Gardiner med Stang .....
2 Rullegardiner
I Butikken og Værkstedslokalerne fandtes:
Normalt inventar og et varelager af Skotoj og Materiale samt noget Værktoj. Til at vurdere dette indkaldtes Betjent Hansen, (fhv.Skomager). Hansen lovede at paabegynde Forretningen og aflevere samme i beskreven Stand til Skifteretten. Fallenten bemærkede, at den foran registrerede Chaiselongue og Sofa, hvoraf Sofaen er vurderet til 4 Kr., benyttes af hans 2 Sønner som Sengested. Han erklærede, at Boet ikke ejer Kontanter eller Værdipapirer. Til det vurderede og annoterede lovede Fallenten indtil videre at være ansvarlig. Eff. og Lageret er assurerede. Fallenten nemærkede, at der paa Toldboden henlaae en Rulle Læder, som Vurderingsmændene have at udelade fra deres Forretning.
Nogle Papirer og Bøger tages under Rettens Forsegling i Bevaring til nærmere Revision. Herved beroer det.

M.Clausen. H.Beuse. T.H.Hansen. A.Canter.
 
 
12
Lavsprotokol 1831
Lavsprotokol 1831
År 1931 den 30 juni var Holbech respestive snedkerlav i magistretens overværelse for åben lade forsamlet hvor da snedkersvend Frederik Jacob Grelle efter at have forfærdiget mesterstykke der af herværende lav var erkjendt forsvarligt, blev som mester antaget og som sådan hermed i protokollen antaget. 
 
13
Minde ord af Hedvig Cartha Marie Jacobsen 1895
Minde ord af Hedvig Cartha Marie Jacobsen 1895
Minde over mine kære forældre! Skrevet af ældste datter som følger:
Magnus Carl Vilhelm Jacobsen født 16/11-1852. Hedvig Mathilde Catrine Dorthea Marie Petersen født 15/10-1863. Gift 14/5-1893. 3 børn: Hedvig Chartha Marie Jacobsen, Carla Christiane Severine Jacobsen,
Christian Andre Jacobsen. Faders slægt stammer fra Chr. Havn. Gammel vognmands slægt langt tilbage fra Tyskland som vi slet intet kender til. Vi tre børn kendte kun faders tre søstre. Julie, Lydia og Karen. Julie og Karen havde et fransk vaskeri på Stormgade 1, der hvor National Museet nu ligger. Karen var gift med en Skibstømmer, onkel Carl. De havde en Cigarforretning på hjørnet af Stormgade og Vester Boulevard. Ingen børn. Onkel Carl havde 3 søskendebørn, som jeg husker fra min barndom. Ugift kusine Inger, kusine Olga og fætter Olav som var gift med en Svensk dame Gerda som var artist.
Moders slægt stammer fra ”Gissegaard” ved Ringsted og Køge. Moders far og mor var i Grevens tjeneste, men blev ikke gift. Mor blev opdraget hos sin far og farfader og farmor i et dejligt bondehus under godset. Det står endnu ca. 150 år gammelt, har set det indvendigt og mindes det med stor glæde. Min moders far var med i krigen 1864. Min moder flyttede til København og blev dameskræderinde. Blev gift med en anden som blev sindssyg og døde på St. Hans Hospital. Moders ane var Slimminge Ore pr. Kværkeby. Jeg har det set i kirkebogen i Kværkeby kirke. Min moders og hendes forældres navne indskrevet der. Min moder var enebarn og boede hos sine bedsteforældre til sit 16. år. Derefter flyttede hun til København og boede hos sin mor i Dannebrogsgade. Vi børn elskede mormors ellastikker. Min mormoder adapterede en dreng vi kaldte ham onkel Georg. Min moder fik i sit 19. år en søn med en skuespiller, Berider, som hed Betjonick. Han omkom ved en ride ulykke. Min halv brors navn var Victor. Vi børn kendte ham, hans kone og børn. Vi besøget dem i Helsingør, cyklede derop.
Det er hvad jeg kan huske om slægtninge.
Jeg har ingen børn. Min faster 3 børn. Min broder 3 børn. Min søster fødte en dreng Jørgen, som døde 3 ½ årig. (altså 4 børn) Vi har haft et godt familieforhold og jeg holder meget af mine søskenkebørn. Desværre har jeg i mit 91 tyvende år nu kun 3 tilbage. Carl Johan, Inge (søsters barn) og Ellen (broders barn) Jeg mindes alle mine kære med kærlighed og savn og tak hvad de var for mig. I mit kære barndomshjem lærte vi alt hvad der var godt og sandt. Vi er født i Frederiksberg, Bredegade. Vi legede i Frederiksberg have. Om sommeren tog vi madkurv med og spiste og legede med far. Her boede vi til jeg fyldte 18 år. Så flyttede vi til Gl. Køgevej 171, hvor jeg blev gift 21 år, men senere skilt. Far døde da jeg var 27 år. Da blev jeg gift med Kunstmaler og Grafikker Frederik Larsen. Vi sang meget i mit barndomshjem. Vi tog meget i skoven, til trav og galop. Far var 40 år som beslagsmed ved de københavnske sporveje. Mor var hjemmegående husmoder, men fra midt 12. år havde hun en ekstra fortjeneste som fodplejer, som gik i arv til min søster. Jeg savner deresgode følsomme hænder. Ingen har gjor det så godt som de.
I taknemlig erindring om mine kærlige stræbsomme forældre og kære gode søskende, som deres efterkommere indtil 5. led, siger jeg Gud tak for et godt og langt liv med godt helbred.
Og ønsker fremtiden lykkelig for slægten, med tak for hver dag jeg får for at leve iblandt dem.
Moster, faster Heddi. 
 
14
Skifte 1875
Skifte 1875
Aar 1875 den 13. december anmeldte Gaardmand Jens Hansen i Rørvig, at hans Fader, Aftægtsmand Hans Jensen ved Døden var afgaaet, 60 Aar gammel, efterladende sig Enken Bodil Jensdatter og 5 Fæ11esbørn med hende nemlig: Stine Hansen, g.m. Laurits Jensen, Rørvig, Anna, umyndig, Marie Hansen, myndig, Niels Hansen, Sømand og Hans Peter Ludvig Hansen, 18 Aar, Snedkerlærling i Nykøbing. Enken hensidder i uskiftet Bo ifølge Aftægtskontrakt af 27. Maj 1875. 
 
15
Skifteprotokol 1851
Skifteprotokol 1851
Holbæk Byfoged. Skifteprotokol 1840-1853

Aar 1851, den 29. Januar blev for Skifteretten anmeldt, at Muurmester Johan, Christoffer Dithmer heraf Byen, 80 3/4 Aar gammel, i Dag er afgaaet ved Døden efterladende sig hans Hustru, Johanne, Cathrine Dithmer ,samt fø1gende Livsarvinger, nemlig: En Søn Muurmester Hans Peter Dithmer, 49 Aar gl. ,bosat heri Byen, en Datter Cathrine Margrethe Grelle, født Dithmer, gift med Snedkermester Grelle heri Byen, en Søn Johan Christian Dithmer, der er afgaaet ved Døden, men har efterladt sig tvende Døttre, nemlig Birthe Marie Dithmer, 20 Aar gl., ugift og Johanne Cathrine Dithmer, 4 Aar gl.,begge opholdende sig hos moderen i Næsby ved Stranden, en Datter Anne Lisbeth Dithmer, 40 Aar gl.,ugift, umyndig og opholder sig paa Bjergbygaard, en Søn Jesper Gottlieb Dithmer, Muurmester heri Byen, 35 Aar gl., en Datter Dorthea Magdalene Dithmer, f.5.Nov.1819, ugift, umyndig og opholdende sig paa Frederiksgave i Fyen, og en Datter Johanne Frederikke Fischer, født Dithmer, gift med Malermester Fischer heri Byen. Muurmester H.P. Dithmer begjærede paa egne og sine Medarvingers Vegne Skifteforhandlingen udsat, indtil den Afdødes Begravelse var tilendebragt, hvilket af Skifteretten blev indrømmet.

Aar 1851,den 8.Februar mødte for Skifteretten Johanne Cathrine Dithmer, født Petersen, Enke efter den under 29.f.M. afdøde Muurmester Johan, Christoffer Dithmer, tillige med hendes Lavværge Muurmester Andreas Petersen heraf Byen og begjærede Skifte og Deling mellem hendes og den Afdødes fæles Børn og Børnebørn, i hvilken Anledning hun erklærede, at Værdien af Boets Eiendele udgjør 88 Rd 5, samt Boets Gjæld, der alene Indskrænker sig til Omkostningerne ved Afdødes Begravelse, udgjør 54 Rd 4. Af Boets Arvinger mødte Muurmester Hans Peter Dithmer, Jesper Gottlieb Dithmer samt Snedkermester Grelle og Malermester Fischer. Paa de øvrige Arvingers Vegne mødte som Tilsynsværge Malermester Bjergager heraf Byen. Bemeldte Personer erklærede, at den skete Angivelse af Boets Værdi og Gjæld er rigtig og at de mod samme intet vidste at erindre. Den efterlevende ægtefælle med Lavværge bemærkede, at da Restbe1øbet af Boets Værdi efter Fradrag af Gjælden ikke var tilstrækkeligt til at dække det Be1øb, som hun ifø1ge Loven er berettiget til at udtage forlods af Boets masse til Dækning af hendes Begravelsesomkostninger, vil der formentlig ikke kunne blive Spørgsmaal nogen Arvedeling, hvorimod hun begjærede sig Boets Eiendele til Dækning af Gjælden og den hende tilkomne Godtgjørelse til hendes egen Begravelse. 
 
16
Tvangsauktion 1920
Tvangsauktion 1920
Søllerød Tidende September 1920.

Tvangsauktion.
Efter begæring af Overretssagfører Ulrik Hald bliver Ejendommen Matr. No. 3bf af Søllerød By Og Sogn der efter produceret Panteattest tilhører Smed Carl Beuse, stillet til Bortsalg ved offentlig og sidste Auktion der afholdes paa undertegnede Birks Kontor Blegdamsvej6 st. København Tirsdag den 12 Oktober d.A. Kl.10.
Ejendommen hvis Areal efter Opgivende Udgør 7230 KV. Alen Og hvis Bygninger er brandforsikret for 16,800 Kr. er beliggende som nævnt i Søllerød By og kan beses ved Henvendelse paa Ejendommen.
Københavns Amts nordre Birk
21. September 1920. 
 

Program fra The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Bendt Johansen.