Johansens Stamtræ

Alle har en tråd til Johansen
Prøv at klikke på "ANER"
og på "KORT" for at se hvor familien kommer fra.

Alle medier


Match 1 til 50 fra 4,876     » Kun miniaturer

    1 2 3 4 5 ... 98» Næste»

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1

 
 
2

 
 
3

 
 
4
<b>Aalborg Amtstidende 1909</b>
Konkursboer
Aalborg Amtstidende 1909 Konkursboer
Snedkermester Ole Peter Jensen af Hjøring,
Skuftes s. D., kl. 4, til Fordringers
Prøvelse m. v. (Samme Skrifteret). 
 
5
<b>Aalborg Amtstidende 1912</b>
Aalborg Amtstidende 1912
Jacob Brandt
En bolig for Præsteenker.


Afdøde Direktør Jacob Brandt
Har bestemt, at hans Villa i Søllerød
Skal indrettes til en Bolig for Præfteenker
og holdes i samme Stand som
ved hans Død. Han har henlagt en
tilstrækkelig Sum dertil. 
 
6
<b>Aalborg Amtstidende 1931</b>
Aalborg Amtstidende 1931
Vor kære Fader, Svigerfader og Bedstefader,
Lars Th. Fogtmann,
er Søndag Morgen afgaaet ved Døden.
Helium, den 14 December 1931.
Paa Familiens Vegne:
Laurentia Have, født Fogtmann.
Begravelsen foregaar fra Hellum Kirke
Torsdag den 17. ds., Eftermiddag
Kl. 2. Salmebog benyttes. 
 
7
<B>Aalborg Amtstidende 1936</b>
Aalborg Amtstidende 1936
Dødsfald anmeldt
for Skifteretten i Aalborg og Nørresundby. 
 
8
<b>Aalborg Amtstidende 1966</b<
Aalborg Amtstidende 1966
Dødsfald

Fru Laurentia Have. Fjerritslev,
er død, 79 aar. Fru L. Have, der
stammede fra Helium, boede i
mange aar i Skæve, hvor hendes
mand var lærer ved Karmisholt
skole Efter mandens død for nogle
aar siden flyttede fru L. Have
til Helium og derefter til Fjerritslev,
her boede hun hos en datter
og svigersøn
Hun efterlader flere børn. 
 
9
Aalborg Amtstidende 1969 Bekendtgørelser
I Budolfi kirke vies paa lørdag
sygeplejeelev frk. Vibeke Jespersen,
datter af ejendomsmægler Martin Jespersen,
Østerbro 24, Aalborg, og
arkitekt Hauert Bent. Wedfeldt,
søn af handelsgartner H. W. Jensen,
Fredensgade 14. Skive.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
10
<b>Aalborg Stiftstidende 1859</b>
Aalborg Stiftstidende 1859
Aalborg, den 25de Mai.
En agtet Geistlig her af Egnen, Pastor
Alexander Hans Henrik Brandt til Børglum
og Furreby, hvilket Embede han kun bar bekladt
et Aar, efter forinden at have været Præst og
Lærer paa St. Croix, er i forgaars, efter nogen
Tids Sygdom, afgaaet ved Døden i Kjøbenbavn. 
 
11
<b>Aalborg Stiftstidende 1882</b>
Aalborg Stiftstidende 1882
Viet her i byen 
 
12
<b>Aarhus Amtstidende 1906</b>
Aarhus Amtstidende 1906
Ægteviede
I Frue kirke den 25de Februar:
Underofficer Thorvald Aaes og Mariane Sørensen. 
 
13
<b>Aarhus Amtstidende 1947</b>
Aarhus Amtstidende 1947
Jordedærd

Under stor Deltagelse begravedes i Gaar fra Galten Kirke fhv. Mejeribestyrer Sigurd Aaes, Galten.
I Følget saas mange af Omegnens Mejeribestyrere og Aarhus - Skanderborg Amts Mejeriforenings Fane stod Æresvagt ved Baaren. Der var mange smukke Kranse og Dekorationer, bl. A signerede fra Aarhus Amts Mejeriforening, Andelsmejeriet Marienlund og Galten Haandværker- og Borgerforening.
Pastor Dyreborg. Storring. Holdt en smuk Mindetale, i hvilken han omtalte afdøde som en trofast Mand over for sit Arbejde, Hjem og Hustru og en god Fader for sine Børn. Han beholdt til det sidste sine Ungdomsidealer, som var Trofasthed mod sin Næste og med sin Gud.
Ved Graven talte afdødes Søn. Lærer Ejner Aaes. Hasselager. som takkede for Deltagelsen.
Efter Begravelsen samledes Følget i Afholdshotellet til en Mindehøjtidelighed, hvor der blev talt af Mejeribestyrer Rasmussen, Korsholm ved Hinnerup, Gdr. Holger Birk. Galten, Mejeribestyrer Christensen,
Skovlund, Lærer Byrjalsen og Ejner Aaes. 
 
14
<b>Aktuelt 1966</b>
Aktuelt 1966
Anmeldt for Gentofte skifteret. 
 
15
<b>Aktuelt 1974</b>
Aktuelt 1974
Vor kære mand og far
typograf
Hans Namensen
er stille sovet hen den 1 1. oktober 1974
Annelise Nahmensen
Helle og Hanne

Bisættelsen finder sted lørdag den
19 oktober kl. 13.00 fra Sundby
kirke (Amagerbrogade) Kbhvn
------------------------------
Vor kære bror
typograf
Hans Namensen
har fået fred den 1 1. oktober 1974
Søskende
Bisættelsen finder sted lørdag den
19 oktober kl. 13.00 fra Sundby
kirke (Amagerbrogade) Kbhvn 
 
16
<b>Begravelsesprotokol 1874</b>
Begravelsesprotokol 1874
Georg Christian Klingsey
Anslået fødselsår: 1819
Død: 26-04-1874
Alder: 55 år
Civilstand: Gift
Køn: Mand
Erhverv: Fabrikant
Dødsårsag: Morbus cordis (Mb. cordis, Mb. cord.)
Fra: Sankt Johannes Kirke
Til: Holmens Kirkegård 
 
17
<b>Begravelsesprotokol 1903</b>
Begravelsesprotokol 1903
Bertha marie Klingsey (født Burd)
Anslået fødselsår: 1830
Død: 06-01-1903
Alder: 73 år
Civilstand: Enkestand
Køn: Kvinde
Erhverv: Ægtefælles erhverv, Stukkatørfabrikant
Dødsårsag: Degeneratio cordis (Degen. cordis, Deg. cordis), Bronchitis chron.
Fra: Holmens Kapel
Til: Holmens Kirkegård 
 
18
<b>Begravelsesprotokol 1907</b>
Begravelsesprotokol 1907
John Christian Klingsey
Anslået fødselsår: 1855
Død: 10-08-1907
Alder: 52 år
Civilstand: Enkestand
Køn: Mand
Erhverv: Forhenværende Bogholder
Dødsårsag: Pludselig død uden kendt årsag (Pludselig død, ubekjendt aarsag)
Fra: Assistens Kirkegård
Sogn: Sankt Matthæus
Til: Assistens Kirkegård 
 
19
<b>Berlingske Politiske og Avertissementstidende</b>
Berlingske Politiske og Avertissementstidende
I Henhold til Lov af 1ste Marts 1889 bekjendtgjøres herved,
at jeg har modtaget Anmeldelse om,at Frands Thorvald Bjørn
driver Handel i Odense under Firma ”Th. Bjørns Colonial-, Vin-
og Delicatessehandel” som eneste ansvarlig og til Underskrift berettiget Deeltager.
Rhomas Peter Vilhelm Bjørn har Brocura.
Magistraten i Odende, den 27de Juni 1893 
 
20
<b>Borgerlig Ægteskab</b>1932
Borgerlig Ægteskab1932
Ægteskaber, lyste i København 
 
21
<b>Carl Harald Mønster</b>
Carl Harald Mønster
Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Ophav.Most, Carl Peter Herman (28.11.1826-17.9.1900) fotograf
Materialet er fri af ophavsret 
 
22
<b>Chauffør bortfører en
Husassistent i sin auto</b> 1923
Chauffør bortfører en Husassistent i sin auto 1923
I Lørdags mødte en Chauffør, Christian Andre Jacobsen, Nyborggade 26,
i Politirettens 2. Afdeling, efter Anmeldelse af Husassistent Ellen Sørensen, Trepkasgade 3.
Det var en næsten mere end romantisk Historie, der laa til Grund for Anmeldelsen.
En Lørdag Aften ved 10-Tiden i forrige Maaned havde Husassistenten paa Trianglen
henvendt sig til Chaufføren og spurgt, hvad Turen til Trepkasgade vilde koste.
Uden at svare, lukkede Chauffør Chr. Andre Jacobsen Autodøren op og puttede
Husassistenten ind i Vognen, slog Døren i efter hende og kørte saa med 40 Kilometers
Fart ad Strandvejen, hvor Husassistenten, der næsten var sindssyg af Skræk og Rædsel,
udfor Tuborg sprang ud af Autoen.
Dommeren var mest tilbøjelig til at lade Chaufføren anholde og Sagen henvise til kriminel Behandling.
Men da Husassistenten i Virkeligheden ingen Overlast havde lidt, slap han med en Bøde paa 120 Kr.
Og 60 Kr. til Husassistenten som Erstatning for ødelagt Tøj. 
 
23
<b>Dagbladet 1923</b>
Dagbladet 1923
Dødsfald.
Grosserer G. M. Grunth.

Den bekendte Forsikringsmand grosserer G.M. Grunth er i morges afgaaet ved Døden under et Hospitalsophold. Han havde været svagelig i længere Tid og efterhaanden opgivet sine mange Forretninger. Georg Marcus Grunth var født den 25. August 1851; Faderen var Krigsraad og en Broder er den tidIigere Hovedbogholder i Kgb. oetr. Brandforsikring Julius A. Grunth. En Aarrække var han Rejsende for et Hamborgsk Firma, tog 1879 Borgerskab her i Byen og blev 1882 Hovedagent for nævnte Brandforsikring.
1887 stiftede den virksomme og meget fagkyndige Mand Handelsstandens Sygeforsikringsselskab ”Haand i Haand”, der siden blev et Aktieselskab. Banebrydende var hans Indførelse af kombineret Syge- og Ulykkesforsikringsform.
I Aaret 1900 fratraadte han Ledelsen heraf og fortsatte sit eget Handels- og Assurance-Firma i ny Form sammen med Grosserer Emil Petersen, der siden sidste Januar, da Grunth traadte ud, styrer Firmaet sammen med sim Søn. Grunth, der ogsaa var Fader til Syge- og Ulykkesforsikringsselskabet ”National”, var fra 1885 - 1900 Formand i Bestyrelsen for Handelsforeningen af 1864.
Den Afdøde efterlader Enke, født Frankel, og to Børn., Kunsthandler Kai Grunth og Fru Cornelia Grunth gift med Professor Poul Grunth. 
 
24
<b>Dagbladet 1927</b>
Dagbladet 1927
Min kæer mand,
Helgo Namensen,
er deb 15. Maj afgaaet ved Døden
Agnes Namensen,
Bisættelsen har fundet Sted. 
 
25
<b>Dagens Nyheder 1905</b>
Dagens Nyheder 1905
Sjelden Familiefest.

Torsdag den 27. April fejrer Brødrene, Grosserer G.M. Grunth og Fuldmægtig i det kgl. Octroierede Brandassurancekompagni Julius Grunth kunne begge paa Torsdag fejre deres Sølvbryllup.
Begge Sølvbrudene ere ligeledes Søskende. Den sjeldne Dobbeltfest fejres ved en middag paa den kgl. Skydebane. 
 
26
<b>Dagens Nyheder 1931</b>
Dagens Nyheder 1931
Det bekendtgøres herved for Slægt
og Venner, at vor kære Søn
Fratz Louis Duvier
er afgaaet ved Døden i Philadelphia
den 28. Juli.
C.F. Jensen Nicoline Duvier, født Wedsted 
 
27
<b>Dagens Nyheder 1932</b>
Dagens Nyheder 1932
80 Aar i Dag.
Kammerherre, Oberstløjtnant E. Bodenhoff.


en højtanset Officer og Hofkavaller, en anerkendt Forfatter, Oberstløjtnant Ernst Gotthold Emil Bodenhoff, fylderi Dag 80. Han er født 1 Norge af danske Forældre, og valgte tidligt den militære løbebane,idet han 21 Aar gammel blev Sekondløjtnant og 3 Aar senere Premierløjtnant ved 20. Bataillon i Aarhus. Senere gjorde
han en Række Aar Tjeneste ved Livgarden, ogsaa som Kompagnichef, i Indtil han 1901 forfremmedes til Oberstløjtnant og Chef for Læssøes gamle Bataillon i Fredericia, for et Par Aar senere at blive forsat til 15. Bataillon i Kastellet. Helbredet svigtede Imidlertid, og han afbrød selv en meget lovende Karriere ved 1905 at søge Afsked. Han saa vel nok selv for mørkt paa sin Tilstend og det manglede da heller ikke paa Henstillinger til ham om at opgive sin Beslutning. Han vilde Imidlertid gaa, og mere end 25 Aar er nu forløbet af et Otium, som Kammerherren har nyttet til Studier og et Forfatterskab, der viser .ham som en varm Fædrelandsven og en nænsom og livfuld Fortæller. De fleste af hans Bøger staar paa Skellet imellem Historie og Digtning og giver navnlig pietetsfulde Milieuskildringer fra svunden Tid.
Bedst er vel nok Skildringerne fra Sønderjylland, ”Mellem Heltegrave” og ”Minderige Egne”. Fra sin Slægts
Traditioner har B. skabt en Række personalhistoriske Skildringer af høj kulturhistorisk Værdi. f. Eks. ”Hofliv under tre Konger". ”Den gamle General". Hans sidste Bog, ”Dømt til døden”, udkom under Verdenskrigen.
Oberstløjtnanten er Kavaleren af den gamle Skole, en fint kultiveret Mand og en anset Officer. 
 
28
<b>Dagens Nyheder 1954</b>
Dagens Nyheder 1954
Vor kære Far og Svigerfar
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Jan og Gytte Bodenhoff.
-----------------------------------------
Min kære Broder
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Willie Bodenhoff.
----------------------------------------
Min kære Onkel og Kompagnon
Max Bodenhoff
døde Fredag den 26 ds. paa Bernstorff
Hovmarksgaard.
Ib Bodenhoff.
---------------------------------------
Vor kære Chef, Grosserer
Max Bodenhoff
er afgaaet ved Døden den 26 ds.
Personalet Firma Max Bodenhoff
Begravelsen finder Sted fra Søllerød
Kirke Onsdag den 1. December Kl. 13. 
 
29
<b>Dagens Nyheder 1954</b>
Dagens Nyheder 1954
Dødsfald
Grosserer Max Bodenhoff

Grosserer Max Bodenhoff er i Gaar afgået ved Døden i sit Hjem i Charlottenlund, 67 aar gammel.
Max Bodenhoff blev kendt som den Erhvervsmand, der indførte Royal Skrivemaskinen og Hollerith Hulkortsystemet i Danmark, men som ikke vilde være Funktionær for andre Da han for nogle Aar siden fik tilbudt en Direktørpost for et Datterselskab af International Business Machines, som det var Meningen at
oprette her i Landet for at faa Salget af Hollerith-Maskiner ind i en anden Form, sagde han nej Tak. Han vilde være en fri Købmand, der ikke skulde spørge en Bestyrelse til Raads. Siden den Tid solgte han ikke Hollerith, men IBM gav ham en Dollarpension, der var højere end den største danske Embedsmandsgage,
som Tak for hans Pionerindsats i Danmark for Hulkortsystemet. Max Bodenhoff var Søn af Oberstløjtnant,
Kammerherre Bodenhoff Han begyndte i smaa Kaar den Forretning, som i Dag staar som en af Landets største indenfor sin Branche. Stærkt medvirkende til hans Sukces var hans Forstaaelse af Reklamens Betydning. Da han ved Forretningens Start i 1911 knapt Havde Penge til at betale Hotelregningerne, naar han besøgte Provinsen, fandt han paa at tage Landet rundt med sine Skrivemaskiner, først i Campingvogn o siden i Sejlkutter, hvilket vakte betydelig Opsigt og virkede som en glimrende Reklame. Han Havde som Valg sprog, at man aldrig skal opsætte en Sag, saa den bliver vanskelig.
Grosserer Max Bodenhoff var medstifter af Foreningen af Importører af Skrivemaskiner i Danmark og i en periode dennes Viseformand. I 1947 valgtes han til Kasserer og Medlem af Bestyrelsen for Shakespeare-Selskabet, og videre kan nævnes Formandsposter for Dansk Lejrklub og for A/S Sylet.
En Søn, Repræsentant Jan Bodenhoff, virker i Firmaet, som han i de senere Aar har drevet sammen med Grosserer Ib Bodenhoff.
Begravelsen finder sted fra Søllerød Kirke Onsdag Eftermiddag. 
 
30
<b>Dags-Telegraphen 1881</b>
Dags-Telegraphen 1881
Fallit.
Under Skifteretten.

Den 18. august. Malermester Carl Gottlieb
Staulund og Malermester Cai Ditlev Hegermann
Brandt, Firme Staulund ig Brandt, Farvergade 6. 
 
31
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede
Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1898</b>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1898
Fabrikant Christian Juncher, Læderhandler Laurits Ferdinand Falkenberg og
Forretningsfører Peter Andersen, alle af Randers, anmelde, at Aktieselskabet
Rander Damp-Garderobe og kemisk Tøjrensningsanstalt driver
Farveri og kemifl Tøjrensning i Randers, hvor Forretning I kontoret findes.
Bestyrelsen bestaar af Anmelderne. Selskabet« Love er af 29de April 1898.
Aktiekapitalen andrager 4500 Kr., fordelte i Aktier paa 500 Kr.,
alle lydende paa Ihændehaver og fuldt indbetalte.
Ret til at tegne Firmaet har to af Bestyrelsens Medlemmer i Forening.
Bekjendtgjørelse til Aktionærerne behøver ikke al finde Sted i offentlige Tidender.
Randers Magistrat, den 30te April 1898. 
 
32
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1884</>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1884
Bedrageri.

Efterat det under 2 Brødre Frederik og Lauritz Nahmensens Ophold i Stadden i October f. u. var kommet paa Tale imellem dem, at man kunde forskaffe sig Penge ved at forfalske Postanvisninger, bleve de, efter at være ankomne her til Staden, den 26de f. M. enige om at iværksatte en saadan Plan. Ifølge en mellem dem i den Anledning truffen Aftale, rejste Lauritz næste Dag til Roskilde, hvor han paa Postexpeditionen Indbetalte et Beløb af 2 Kr. 26 Øre, som han pr. Postanvisning, hvortil Blanketten blev udfyldt af vedkommende Postexpedient efter hans Opgivende, lod afsende til Andersen, Vestergade 20, 1ste Sal, Kjøbenhavn. Her havde Frederik samme Dag leiet Logis, og ved at angive sig som Adressaten, fik han den 28de f. M. Postanviisningen udleveret gjennem Postvæsenet.
Dagen efter forfalskede han Anviisningen, idet han rettede Talangivelsen af Beløbets Størrelse fra 2 til 62 Kroner og Bogstavangivelsen fra To til Toogtreds, samt for at sikkre sig mod Opdagelse forandrede Angivelsen af Adressen fra Vestergade til Vestervoldgade, hvorhos han underskrev Kvitteringpaategningen paa Bagsiden: A. Andersen Vestervoldgade 26, Kjøbenhavn, uden herved at sigte til nogen bestemt Person. Samme Dag viste han Postanviisningen i dens saaledes foreliggende Skikkelse til Broderen Lauritz, der hjalp ham med at gjøre Forfalskningen noget mindre iøjnefaldende, hvorefter Anviisningen blev overgivet til Frederiks Hustru der var vidende til de foretagne Falsknerier, forat hun kunde faae en Dreng til at hæve Beløbet, der skulde anvendes til fælles Fordeel. Hun formaaede ogfaa en Dreng, der var uvidende om Sagens Sammenhæng, til at aflevere Anviisningen paa Post postcontoiret her i Staden, men her blev Forfalskningen, der var saa kjendelig, at Ingen uden aabenbar Uforsigtighed herved knude opdaget, forinden Beløbet blev udbetalt. Frederik Nahmensen havde endvidere gjort sig slyldig i Bedrageri ved svigagtig at pantsætte en til 40 Kr. vurderet Frakke, som hans Moder paa hans Vegne havde leiet af en Strædermester her i Staden. Under den ved kriminalretten indledende Undersøgelse imod de Tiltalte bleve disfe, af hvilke Frederik Nahmensen er 22 Aar gl., hans hustru 21 Aar, og Broderen Lauritz Nahmensen, 19
Aar gl., belagte med Arrest, og ved Dommen, der affagdes i løverdags, bleve Arrestanterne ansete med
Forbedringhuusarbejde, Frederik i 1 Aar, Lauritz 8 Maanneder; Arrestantinden idømte Fængsel paa Vand og Brød i 6 gange 5 dage. 
 
33
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1896</b>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1896
Ejendomssalg.
Gaardejer Jan Crillesen har til Landmand Jacob Crillesen Bacher- Dirchsen solgt den ham ifølge Adkomster, thinglæse henholdsviis den 8de Juli 1869 og 13de October 1870 tilhørende Gaard paa Store Magleby Fælled paa Amager for en Kjøbesum af 55.000 Kr. I Handelen medfølger Gaardens Besætning. 
 
34
<b>Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1910</b>
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1910
Min kære Mand, fhv. Stationsforstander
Theodor Fr. Posselt
er Lørdag den 14de ds. afgaaet ved Døden.
Charlottenlund, den 15de Maj 1910.
Cornelia Posselt,
født Grundth
Begravelsen sker i Stilhed 
 
35
<b>Det Fri Aktuelt 1955</b>
Det Fri Aktuelt 1955
Agnes Kornmod
født Nahmensen,
"Mette"
29.11.1913
1.9.1995
Familien
Bisættelsen finder sted tirsdag den 5. september
kl. 14.30 fra Bilund Kirke 
 
36
<b>Dramaet paa falster. 4.10.1895</b>
Dramaet paa falster. 4.10.1895
I mandags aftes holdt øvrigheden Brandforhør. Andersens Hustru kom først for og kunne forklare, at Ilden var udbrudt i Staldlængen.
Men netop som den 24 aarige Søn, der har hjulpet faderen med Driften, blev kaldt ind, gjorde han Forsøg paa hemmeligt at stikke noget til Moderen.
Det viste sig at være et Brev der blev beslaglagt af Retten. Brevet var skrevet af Mikkel Andersen og var 8 Sider stort.
Det indeholdt en Tilstaaelse af, at hans pekuniære Omstændigheder var saa slette at han ikke saa nogen Udvej
Dagen i Forvejen havde han gjort Forsøg paa at faa en af sine Naboer til at forny en forfalden Veksel, men da dette mislykkedes forlod den sidste Rest af Mod ham, og han besluttede at dø, da han ikke kunne udholde den Tanke, at han skulle jages fra hans Fødested.
Brevet indeholder desuden en nøjagtig Opgørelse af hvad Andersen skyldte bort ca. 12-14000 kr. Det bærer Poststempel fra Nr. Alslev Station og Familien paastaar først at have modtaget det efter Branden, hvad der ogsaa stemmer med Postbudets Udsagn. 
 
37
<b>Efterretninger vedrørende Personer 23 maj 1923</b>
Efterretninger vedrørende Personer 23 maj 1923
Nielsen Peter (Tikøb 1/960) Betleri. Anh. 19/5
I sag med Peter Richard Edvard Abrahamsen
(PM. Helsingør) 
 
38
<b>Fagenes fest i København 1950</b>
Fagenes fest i København 1950
Fra den vellykkede Fagenes fest
på Københavns stadion i går
bringer vi nedenfor slutresultaterne i
de mange forskellige konkurrencer:
 
 
39
<b>Fagmeddelser 1954</b>
Fagmeddelser 1954
Bygningsarbejdere bemærk!
Hans Erik Livio Lisborg,
Møllevej 73, Svendborg, er slettet
af vort forbund paa grund af restance.
Glarmestersvendenes Forbund
i Danmark,
Chr. Lorentzen, formand 
 
40
<b>Folkets Avis - København 1917</b>
Folkets Avis - København 1917
Løsninger:
Løsning paa Præmieopgaven,
Firkantet Nød i forr Nr.:
De øvrige Præmietagere:
Agnes Burchardt, Tårnby pr Kastrup
Amager. 
 
41
<b>Fredericia Social-Demokrat 1935</b>
Fredericia Social-Demokrat 1935
Skuespillerinde Elga Falle Fallesen
faar Lytterne at høre Fredag Aften kl. 21,40. 
 
42
<b>Frit Folk 1953</b>
Frit Folk 1953
Kulde-dødsfald
KØBENHAVN (Privat).
En ældre mand blev i aftes ramt
af et ildebefindende på gaden i
københavn, formodenlig på grund af
kulde. Han bragtes til rigshospitalet,
men umiddelbart efter døde han. Han
blev senere identificeret som den
65-årig snedker Einer Butzkowsky,
Smedegade 14. 
 
43
<b>Fædrelandet 1874</b>
Fædrelandet 1874
Døde. København 
 
44
<b>Gaardbrand 1895
Øster Kippinge</b>
Gaardbrand 1895 Øster Kippinge
Udskrift af Forhør Nr.38 cont:
Dommeren bemærkede, at Mø1ler Jakobsen allerede i Forhøret den 30. f.M. havde erkjendt at have nægtet Mikkel Andersen at forny sin Paategning paa Vekslen til Landmandsbanken for 300 Kr. og fremdeles, at han efter Fremkomsten af Dr. Hansens Skrivelse havde tilladt de forefundne Legemsdeles Jordfæstelse. Denne Skrivelse fremlagdes. Endvidere fremlagdes Skrivelse af 2.ds. fra Brandinspektør Justesen. Skrivelse af 5.ds. fra Københavns Politi paategnet en Rapport fra Sognefoged Poul Simonsen. Do. af 7.ds.fra samme.
Efter Tilsigelse var mødte: Mikkel Andersens Svoger, Gaarejer Christian Andersen Ibsen af Øster Kippinge, der foreholdt den af Mikkel Andersen optegnede Gjæld, forklarede, at Kreditforeningsgjælden af oprindelig 4.400 Kr. formentlig var afbetalt med 300 Kr., at der paa Landbostandens Sparekasses Tilgodehavende 3.600 Kr. er betalt noget Afdrag, og at renter til Juni Termin formentlig er betalt. For denne Skyld er Kpt. Selvskyldnerkautionist. at Kpt. ikke tvivler om, at Mikkel Andersen skylder til hans Svoger, Tømrer Rasmussen i Øster Kippinge, til Kjøbmand Bruhn i Guldborg, til Kjøbmand Petersen, forhen i Guldborg, til Kjøbmand Larsen i Alstrup og til Anders Smed i Alstrup de af Mikkel Andersen anførte Beløb og at Kpt. er bekjendt med, at Mikkel Andersen endvidere skylder Landbostandens Sparekasse mod Kpt.s Kaution 1000 Kr., samt Gaardejer Søren Olsen i Nørre Wedby 100 Kr. og til Kjøbmand Frederik Madsen i Nyekjøbing 30 Kr. Yderligere tror Kpt. ikke, at Mikkel Andersen skylder uden maaske nogle smaa Kjøbmandsregninger. Paa Anledning forklarer Kpt. yderligere, at Mikkel Andersen nok i længere Tid har forekommet Kpt. underlig og i Modsætning til tidligere Tid en Del nedtrykt. Mikkel Andersen har ingenlunde til Kpt. udtalt nogen Hensigt til at tage sit eget Liv, men Kpt. har ej heller talt noget videre med ham siden i Foraaret. Endvidere forklarede Kpt., at Mikkel Andersen, da han i Landbosparekassen havde faaet det foranmeldte Laan mod Kpt.s Kaution, havde lovet at udstede et Skadesløsbrev til Kpt., men dette blev dog ikke udstedt. Endelig tilspurgt om, hvad han tror om Ildens Opkomst, erklærer Kpt., at han muligvis kan tage Fejl, men at han tror, at Mikkel Andersen først har stukket ild paa Gaarden og derefter aflivet sig selv. Ligeledes tror han, at Mikkel Andersen, for at hans Lig ikke skulle blive genkjendt, har kastet fra sig, hvad han havde i Lommen, navnlig en star Kniv, som han plejede at have med sig og en Portemonais af samme Slags, som Kpt. foreviste, nemlig Læderpartemonais med Laas foran paa Siden og Læderoverfald. Forevist de ved Poul Simonsens Rapport af 7.ds. i Brandtomten fundne Gjenstande, en 2bladet Lommekniv med Proptrækker og en Laas til en Pengepung, erklærer Kpt., ikke at have set Mikkel Andersen i Besiddelse af en Kniv som den anførte, men at laasen passer til Portemonais, som Mikkel Andersen og tidligere hans far længere tid tilbage have brugt.

Anholdte gjentog sin Benægtelse af at vide om Kjæden havde været hendes Mands Eje og benægtede bestemt, at Nøglen nogensinde havde været hendes Mands. Hun erklærer at have forstaaet hendes Mands Udtalelser i det fremlagte Brev, om den Synd, hvorfor han beder Gud og sine Børn om Tilgivelse, som om denne Synd bestod i, at han ville tage sig af Dage, ikke som om han derved ville antyde, at han ville begaa den Synd at brænde Stedet. Anholdte blev mindet om hendes Mands Udtalelse i Brevet om, at hans Spor ikke ville kunne findes, men hun erklærer, at hun efter Mandens Bortrejse i Lørdags og Modtagelse af Brevet havde troet, at Manden ville udvandre til Amerika. Hendes Mands Anførte Brev modtog hendes Søn Christian af Postbudet i Mandags Eftermiddags Kl. ca. l, og blev det hende bragt af Sønnen hos Feder Jensen Bonde, hos hvem hun den gang var, og hvor hun aabnede og læste Brevet, hvorefter hendes Søn læste det. Og tilspurgt, hvorfor hun ikke ved hendes Afhøring i Mandags Aftes talte om Brevet, erklærer hun, at hun i Fortvivlelse over Brevet og deres Ejendoms Brand ikke kunne omtale det. Hun benægter at have set hendes mand efter, at han i Lørdags Middags havde forladt Hjemmet og at kunne forklare noget om, hvor han har været, efter at han i Søndags Aftes var gaaet fra Nørre Alslev Station. Endelig benægter hun, og erklærer sig rede til at beedige, at hun har haft nogen Del i ildebranden, og at hun ved, hvorledes Ilden er opkommet. Endelig forsikrer hun, og erklærer sig ligeledes rede til at beedige ikke at have nogen som helst Kundskab om eller blot tænkt sig Muligheden af, at hendes Mand ville afbrænde Gaarden, hvad hun saa meget mindre kan tro, at han har haft i Sinde, som hun saa lettelig selv kunne indebrænde. I saa Henseende betydede Dommeren hende, at der havde ikke været nogen Grund for hende til at nære en saadan Frygt, eftersom Branden fandt Sted ved højlys Dag, og hun umulig kunne undgaa at spore Ilden, inden den var naaet saa vidt, at der kunne være Frygt for ikke at komme ud af Huset.
Anholdte, der derefter fremstod, benægtede ligeledes at kjende de i Retten værende Gjenstande, Uhrkjæden og Nøglen, og erklærede med Hensyn til Nøglen, at den bestemt ikke hørte til Huset. Der var kun en større Nøgle til Huset, nemlig Nøglen til Yderdøren til Stuehuset, og den plejede altid at sidde i Laasen, men denne Nøgle lignede i ingen Maade den tilstedeværende Nøgle.
Med Hensyn til Brevets Ankomst, dets Læsning forklarer han ganske som hans Moder. Ligeledes forklarer han som Moderen om grunden til, at han ikke omtalte det fra Faderen modtagne Brev. Endelig benægter ogsaa han at kunne meddele nogen Oplysning om Aarsagen til Ilden eller at have vidst eller have haft nogen Anledning til at tro, at hans Fader skulle have paasat Ilden. De anførte Udtalelser i Faderens Brev erklærer han at have opfattet, som om Faderen havde paatænkt at tage sig af Dage eller mulig at udvandre til Amerika, hvad Faderen dog aldrig havde Udtalt at tilsigte. Kpt. erkjender, at Brevet er hans Faders Haandskrift. Tjlspurgt om, hvem de i det fremlagte Brev er, og hvem de antage at Mikkel

Andersen har besøgt i København, erklærer begge Anholdte, at den omtalte Valdemar er de Anholdtes Søn og Broder, der tjener hos Gaardejer Jacob Rasmussen i Vester Kippinge, og at Manden og Faderen havde en Halvsøster ved Navn Cathrine i København, der var gift med en Smed ved Holmen, Vilhelm Larsen, boende i Nyboder, Sct Paulsgade 1.Sal, og at sidstnævntes Datter Cathinka Vilhemine er gift med Typograf ved Politiken, William Jørgensen. Hvorvidt Mikkel Andersen under sit Besøg i København har været hos nogen af disse, ved de ikke.

Dommeren bemærkede, at han ved Eftersyn i Pantebøgerne havde fundet, at Mikkel Andersen havde tinglyst Gjæld:
Efter Obl .af 2., læst 27.Jan.1881
Kreditforeningen til 5% 4.400 Kr.
Efter Do af 13., Læst 15. juni 1886 til Gaardejer hr. Andersen Ibsen 1000 kr.

En Aftægt til Mikkel Andersens Forældre, kapitaliseret til 2.600 Kr. er bortfaldne, eftersom begge Aftægtsnyderne er døde. I saa Henseende bemærkede de Anholdte, at Gjælden til Kreditkassen er nedbragt, men at de ikke ved, hvor meget. At der formentlig er Kautionister for Gjælden, men at de ikke ved, hvem disse er, og at de overhovedet ikke kjendte Mandens og Faderens pekuniære Forfatning, som han aldrig har omtalt for dem. De vide saaledes ikke, hvad Mikkel Andersen skylder udover de i hans Skrivelse anførte Beløb. Mikkel Andersen ejer Matr.Nr.21 og 22a, Øster Kippinge af Hartkorn 3 Skp., 3Fjk. 1/2 Alb. og 1 Td., 0 Skp., 3 Fjk., 3/4 Alb. Samlet GI. Skat 34 og 56 Kr. og Matr. Nr.1u af Vaalse Inddæmning i Nr. Wedby Sogn af Hartkorn 2 Fjk.,3/4 Alb.
Da der efter de fremkomne Oplysninger er begrundet Anledning til at tro, at Mikkel Andersen selv har paasat Ilden og derefter aflivet sig selv, formentlig ved Hængning, og da der ikke er nogen fornuftig Grund til at tro, at nogen af de Anholdte har medvirket til Ildspaasættelsen, fandt Dommeren, at det ikke var forsvarligt eller til nogen Nytte at arrestere de Anholdte, hvorfor de bleve demitterede.
Endelig fremlagde Dommeren en i Dag modtaget Skrivelse fra Formanden for Falsters mindre Landejendomsbesidderes Brandforsikringsselskab, belagt med Udskrift af Selskabets Taksationsprotokol og Gjenparter af Mikkel Andersens og Sønnen Chr. Andersens Løsøreassurancepolicer, samt bemærkede, at Brandinspektør Justesen mundtligt havde meddelt Dommeren, at Mikkel Andersens Bygninger var aasurerede for 5000 Kr.

Forhøret udsat.

Politiretten hævet 
 
45
<b>Gårdbrand 2.10.1895
Gårdbrand 2.10.1895
Branden i Ø. Kippinge
Fra en Korrespondent i Kjøbenhavn her ”Aalborg Amtstidende” modteget følgende Brev om Mikkel Andersens Ophold i Kjøbenhavn:
Gaardmand Mikkel Andersen kom til Kjøbenhavn Lørdag Eftermiddag og tog ind på Gjæstgiveriet ”Gardergaarden” paa Vestergade. Her plejede han at tage ind, naar han kom til Byen. Han fortalte Væretn, at han vilde blive nogle Dage, og saa kunde han jo vente med at betale sin Regning til den sidste Dag
Søndag Morgen forlod han Gæstgiveriet uden at vende tilbage. Værten, der ellers ikke mærkede noget Udsædvanligt, fandt dog den Omstændighed mærkelig, at Andersen havde lagt Penge på Bordet som Vederlag for den nat, han havde boet der.
Fra ”Gæstgivergaarden” er Andersen gaaet ud til en Familie på Frederiksberg, som jævnlig i Ferien havde besøgt ham paa hans Gaard.
Her mærkede man straks, at der var Noget, der tyngede ham. Han var nærvøs og urolig og talte om paafaldende Ting. Bl. A. indledede han en Samtale om den Straf, der ventede et Menneske, der selv berøvede sig Livet. Han fortalte endvidere, at han havde glemt sine Penge hjemme og vilde derfor gjerne laane 20 Kroner, til han fik Penge hjemmefra.
Hen paa Eftermiddagen forlod han Familien og er da antagelig gaaet et Sted hen for at Sende det Brev til Sin Kone, som man har fundet hos hende.
 
 
46
<b>Hellum 1956</b>
Hellum 1956
70 Mandag den 17. september fylder fru Laurencia Have, Hellum 70 aar.
Fru Have er enke after lærer Have, Karmisholt i Skæve, der døde for mange aar siden efterladende tre uforsørgede børn. Det var saaledes en stor opgave der blev lagt paa fru Haves skuldre men hun har klaret den paa udmærket maade.
Børnene, to døtre og en søn, er alle gift. En søn er lærer Poul Have Brønderslev. Fru have stammer fra Hellum som datter af afdøde L Fogtmann og bor nu i sin egen hyggelige villa i hjembyen, og hun følger interesseret med i begivenhedernes gang hjemme og ude. 
 
47
<b>Helsingør Byfoged 1911</b>
Helsingør Byfoged 1911
Peter Richard Edvard Abrahamsen.
Anholdt for Betleri og Tyveri. Dom afs. 28/3 11 
 
48
<b>Herning Avis 1905</b>
Herning Avis 1905
Min kære Mand
Niels Chr. Falkenberg
er i Dag afgaaet ved Døden, 54 Aar.
Gjellerup Kirkeby, den 29. Juli 1906
Gerhardine Falkenberg
Begravelsen foregaard fra Hjemmet
Onsdag den 2. August kl. 12 
 
49
<b>Herning Avis 1940</b>
Herning Avis 1940
90 Aar. Else Nielsen i ” Hannighøj”

I Begyndelsen af forrige Aarhundrede boede der en FeIdbereder, dvs. Hviclgarver, Joh. Falkenberg
i Skive. Denne Mand havde en Søn, Chr. E., der lærte Skomagerhaandværket i Viborg og derefter slog sig ned som Mester i Gjellerupby i 1864, efter at han var blevet gift med Ane Dortha Nielsen fra Salling.
Dette Par fik fire Børn, hvoraf en Søn, Niels Falkenberg, blev Skomager i Gjellerup, en Datter blev gift med Trikotagehandler Chr. Madsen i Herning, og den sidstlevende af Børnene, Else Kathrine, blev gift med
Jeppe Chr. Nielsen (Lille Jeppe) i Herningby, hvor hun bar levet et halvhundrede Aar - hun er nemlig levende endnu og fylder Fredag den 8. ds. 90 Aar. Trods sin høje Alder er Else usædvanlig rask og aandsfrisk og kan fortælle meget om Livet i gamle Dage.

Læringskaar.

Da Chr. Falkenberg som nylig konfirmeret Dreng skulde r Skomagerlære i Viborg - han var født 1821- flyede Faderen ham nogle Penge, og saa sagde ham: Hold Hus med dem, for du vil komme til at sulte, og naar Sulten bliver for slem, kan du jo købe dig et Stykke Brød! ”Lehrjahr sind schwer Jahr" siger et gammelt tysk Mundheld og det passede her. Naar Lærlingen kom op tidligt om Morgenen, fik han en Kop The og en Meldmad, og det skulde han klare sig med til Middag, medens Svendene fik deres Frokost, men Middagsmaden var baade god og rigelig. Efter Mortensaften skulde han allerede op Kl. 4 om Morgenen, og han Skulde blive oppe til Svendene kom hjem, hvis de var ude, for han skulde trække deres Støvler af.
Juleaftensdag skulde Mesteren nok sørge for, at der var meget at bestille, og det blev derfor sent inden Chr. kunde faa Lov til at gaa hjem til Skive, en Tur paa fire Mil, saa det var ikke mærkeligt, at det unge Menneske var saa forkommen, naar han naaede hjem, at han intet kunde spise.
Men Læretiden fik jo Ende. Det fremgaar af Falkenberg« Vandrebog, der nu gemmes her i Museet, at han havde arbejdet som Svend jos Skomager N. S. Bloch i Viborg fra Juni 1842 til August 43, ” og i samme Tid opført sig tro og flittig”. I 1/4 Aar arbejdede han derefter hos Skomager Lindom i Skive, men saa kom han atter til Viborg, hvor han i 2½ Aar arbejdede hos J. Balling.
Den 26. Oktober 1846 faar Vandrebogen paa Politrkontoret Paategning om, at Falkertberg nu vil rejse til Hanmmerum Herred, og Grunden til, at han flyttede til Gjellerup var den, at en af hans gode Bekendte,
Smed Brix fra Viborg, i Forvejen havde slaaet sig ned i Lund og gerne vilde have Falkenberg her over, men der var desuden flere Proprietærer her paa Egnen, som gerne vilde have en god Skonager hertil. Saa købte Falkenberg en lille Ejendom, et Udflytter sted fra Gjellerupby, hvor de kunde holde et Par Køer, og der sad ham nu og syede med Haanden, til han døde hos Datteren i Herning o. 1911 og var da 93 aar gl.

Elses Bardom.

Else var baade lille, spinkel og svagelig, saa det er et Under, at hun har naaet en saa høj Alder. Som Barn laa hun engang syg i 13 Uger og da fik hun saa megen Medicin, at hun nær var gaaet til. Først da man holdt op med at tylle alt det Skidt i hende, kom hun sig. De havde den meget omtalte Dr. Hoffbaur som Læge. Han var altid gal, naar han kom, og han skældte navnlig ud over den daarlige Vej, der førte til Hjemmet - men ellers var han saamænd god nok, siger Else. Da hun senere blev alvorlig syg, fik hun noget Medicin med sort
Papir om /Flasken, som der ikke maatte komme Lys til. Da Faderen nogle Dage senere var paa Apoteket, spurgte Provisoren til, om Barnet endnu levede. Else gik i Skole til Lærer Sand, men en yngre Broder kom til at gaa til Evald Tang - ja, han var en aparte Karl, men, siger Fortælleren, han gjorde ingen Forskel paa Børnene, og det var vel en af Grundene til, at nogle af de større Gaadmænd tog deres Børn ud af Skolen.
Falkenberg havde et Par Køer, som Else skulde passe. Hun mindedes, at Hyrderne Pinselørdag Aften pyntede deres Kobbelko med en Blomsterkrans, der blev hængt om Hornene (det er et Træk, som
næsten ingen kan buske nu), og hun har været med til at holde Pinsegilde sammen med andre Hyrder paa Laust Krøjgaards Mark de fik Kagemeldmad, kogte Æg, Mjød osv.

Sypige

Moderen kunde sy, og Else havde megen Lyst til at bruge Naalen, derfor kom hun i Sylære, da hun var konfirmeret, forresten sammen med Mine Uglsø fra Sunds; men det var haardt ved hende, fordi hun var svag, thi de sad og syede med Haanden fra Morgen, saa snart det var blevet lyst, til Kl. 12 om Natten, Dag ud og Dag ind. To Sypiger kunde, naar de hængte godt i, sy en Kjole tjene 24 Skilling (50 Øre) - men
det syntes Folk undertiden var for meget!
Den Gang sad man om Aftenen og syede ved det svage Skær fra et Tællelys, og selv om det var ”Skræjerlys”, var det dog en ussel Belysning. Else mindedes, at Faderen en Dag kom hjem med et lille Staalampe med Kuppel, det var Hjemmets første Petroleumslampe, men længe efter klarede de fleste sig mod Tællelys. Efter at Else havde staaet i Lære knapt et Aar arbejdede hun selv som Mester, hun fik sig en
Symaskine og har nu Nr. 3. I 1891 blev hun gift med Jeppe Chr. Nielsen i Herningby. Hans Fader, Niels
Chr. Mikkelsen var Broder til Morten Nørgaard, og deres Forældre havde vist boet samme Sted, hvor
nu Jeppe og Else kom til at bo. Ejendommen var lille, saa Else maatte vel just ikke slide, som mange andre Husmandakoner, men til Gengæld har hun passet fire gamle Folk, sine egne og sin Mands Forældre. Falkenberg blev, som nævnt, 93 Aar, Niels Chr. Mikkelsen blev 84 og hans Kone, der hed Kirstine, blev endog 94 Aar, saa de krævede megen Pasning. Jeppe og Else fik kun et Barn, Ane, der blev gift med Trikotagefabrikant Niels Krøjgaard. Nu bor den gamle Kvinde i den hypermoderne Villa, hvor deres beskedne Hjem laa før, men er Omgivelserne end ændret meget, - der er jo et stort Spring i Udviklingen fra
Tællepraasen til det elektriske Lys, fra Bilæggeren til Centralvarmeanlægget osv. - saa synes Else dog at være den samme som før, og det er saa rart at træffe Folk, der er sig selv under alle Forhold.
H: P: Hansen 
 
50
<b>Herning Avis 1960</b>
Herning Avis 1960
Dødsfald

Fru Maria Næss-Schmidt


Efter længere tids sygdom og svagelighed er fru Maria Næss-Schmidt, Ringkøbing, død paa Røde Kors-hjemmet i Struer, 78 aar. Fru Næss-Schmidt, født Unmack, var en meget begavet dame med store evner til at lede, hvor hun tog en gerning op. Sammen med sin mand, afdøde læge Erhard Næss-Schmidt, kom hun
til Ringkøbing i 1918 fra nabobyen Tim, hvor de havde boet siden 1906.
Et meget stort humanitært arbejde har afdøde udført, og i 1942 fik hun hædersdiplomet fra Røde Kors, og samme aar dekoreredes hun med den finske fortjenstmedalje for hendes store arbejde for det finske folk.
Inden for Røde Kors paa Ringkøbingegnen var hun en ledende personlighed, og hun var udnævnt til
æresmedlem. I en periode var afdøde medlem af Ringkøbing byraad, valgt af de konservative; ogsaa her gjorde hun et stort arbejde, fik bl. a. skoletandplejen indført og ligeledes sundhedsplejerskeordningen.
Ogsaa i menighedsraadet cg værgeraadet har fru Næss-Schmidt virket. Dansk Kvindesamfund var afdødes
hjertebarn. Hun var formand i 17 aar og blev ogsaa. Æresmedlem af denne forening. I 1953 døde læge Næs3-Schmidt, og fru Næss-Schmidt trak sig efterhaanden tilbage fra de store opgaver.
Hun blev ramt af sygdom for nogle aar siden, og kræfterne ebbede ud. Afdøde efterlader sig sønnen, læge Næss-Schmidt, Ringkøbing, og to gifte døtre i København.
 
 

    1 2 3 4 5 ... 98» Næste»

Program fra The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Bendt Johansen.